Kontakt os: 

75 66 72 00

Kolik

Kolik er et symptom på ondt i bughulen. Årsagerne til kolik er mangfoldige og kan opdeles i lidelser som stammer fra mave/ tarmkanalen og lidelser i andre bugorganer (livmoder, nyrer, lever m.v.).

Her vil vi beskæftige os med kolik stammende fra lidelser i tarmsystemet, som er langt den hyppigste form.​

Årsager

I en dansk undersøgelse er opgjort de hyppigste årsager til kolik som følgende:

- 41% af koliktilfældende skyldes forstoppelse i stortarmsafsnit.
- 18% af koliktilfældende skyldes vindkolik (gæring)
- 8% af koliktilfældende skyldes tarmslyng

Der fandtes ingen øget tendens ved bestemt alder eller køn.
Heste, som havde fået ny halm havde 11 gange højere risiko for kolik. Det er noget, vi som praktiserende dyrlæger kender rigtig godt, idet vi hver august, når hestene på rideskolertil- deles nyhøstet halm behandler langt flere kolikheste end normalt. Vårbyghalm er iøvrigt den halmtype som egner sig bedst til grovfoderudfodring til hest. Hvedehalm er mere ufordøjeligt og dermed mere stoppende. Heste bør, som grovfoder, gives hø eller wrap-hø i en mængde på mindst 1 kg pr. 100 kg hest. Jo mere hø hesten får, jo mindre halm æder den.
Udover halm kan også sand give forstoppelse. Det er især heste som går på helårsgræs (f.eks. islandske heste). Men også heste som lukkes på tidligt forårsgræs, hvor rødderne endnu ikke er godt forankret i jorden kan være udsatte. Sand, som følger med græsrødderne, indtages uhensigtsmæssigt af hestene. Enkelte heste kan slikke jord uden at årsagen kan klarlægges. Man mener, at det især forefindes hos heste, som får for lidt grovfoder.

I den nævnte undersøgelse fandtes iøvrigt 3 x større risiko for kolik hos heste, som ikke var i arbejde i forhold til heste i arbejde. Så pas godt på med at lade hesten stå på stald nogle dage uden at komme i bevægelse. Hvis det er nødvendigt bør man tildele mere hø / wrap-hø og mindre mængde halm og kraftfoder.

Øvrige forhold som kan have betydning for kolikudvikling kan være overfodring (hesten er sluppet ud af boxen og har ædt af sækken!), orm herunder også bændelorm, mavesår, krybbebidning (luftslugning medførende vindkolik), manglende tandpleje (tandspidser giver en meget dårligere formaling af foderet og lavere produktion af spyt, som er meget gunstig for fordøjelsen), diarré.

Tænk også på hestens tilgængelig til vand. En hest drikker 17 - 20 l vand dagligt blot til vedligehold. Herudover øges vandbehovet ved foderindtagelse. Således produceres 10 - 12 l spyt pr. kg hø! (spyt opbløder foderet og regulerer fordøjelsen gennem sine enzymer).
Om sommeren øges vandbehovet ved større fordampning, især ved hårdere arbejde.
Og husk så at et føl på 3 - 5 måneder drikker ca. 20 l mælk dagligt.

Symptomer

Smerter i bughulen kan være mere eller mindre kraftige.
Følgende symptomer kan være til stede eventuelt kun nogle af de oplistede:

  • Ingen eller nedsat ædelyst
  • Skraben med forbenet
  • Kigger bagud mod bugen eller sparker med bagben mod bug
  • Lægger og rejser sig, ruller eventuelt
  • Flehmer
  • Sveder
  • Puster
  • Ophør af fæces

Hvad gør man som ejer?

Når en hest får koliksymptomer (en eller flere af ovenstående) bør man først overveje, hvor smertepåvirket hesten er. Hvis den sveder, puster og kaster sig ned skal der straks ringes til dyrlægen.
Hvis eneste symptom er ophørt ædelyst, er det ikke sikkert hesten har kolik. Det er en rigtig god idé at tage temperaturen (enhver hesteejer bør anskaffe sig et termometer!).
Normaltemperaturen hos en hest er 37,5 - 38C. Afvent eventuelt lidt og se om hesten begynder at æde igen.
Hvis hesten har lettere koliksymptomer (kigger mod bugen, lægger sig roligt og rejser sig igen, er lidt urolig) er det en god idé at gå en tur på ca.½ time for at få gang i tarmsystemet. Er den herefter stadig smertepåvirket skal dyrlægen tilkaldes.

Kolik skal altid tages alvorligt!

Dyrlægens undersøgelse og behandling

Vi kommer altid hurtigst muligt, hvis din hest har kolik. Det er vigtigt at forsøge at skelne mellem om hesten har operationskrævende kolik eller kolik som kan klares af medicinsk vej.
Til denne vurdering bruger vi forskellige parametre.
Hestens kredsløb vurderes. Pulsen måles, idet den ofte er indikator for smertegraden (den er normalt 35 - 40 slag pr. min.) Kredsløbet vurderes vurderes også på slimhindernes udseende i øjet og mundhulen.

Der lyttes med stetoskop på de enkelte tarmafsnit for at vurdere tarmmotorikken og luftudvikling.
Via endetarmen føles efter forstoppelse, blodpropper i karrene til tarmen som følger af orm, luft i tarme, lejeforandringer (tarmslyng)

Når hesten er undersøgt, gives en samlet vurdering. Forhold, som hestens alder og værdi, er ofte afgørende for mange ejere, hvis operation er på tale. Her skal man regne med en betragtelig udgift (måske kr.20.000) og ingen garanti.
Men heste med tarmslyng skal opereres i løbet af timer for at opnå et gunstigt resultat. Alternativet til operation er aflivning.
Hvis hesten har forstoppelse, gives den ofte olie med en sonde gennem næsen, samt smertestillende / afslappende medicin. Af og til er behandling flere gange nødvendig, inden forstoppelsen er løsnet.

Diagnosen er ikke altid simpel, idet f. eks gæringskolik kan være utrolig smertefuld og forveksles med tarmslyng. Her vil smertestillende medicin dog ofte hjælpe.
Indimellem kan en kolikform også ændre sig i et forløb. Forstoppelse kan føre til lejeforandring (tarmslyng).


Så det er vigtigt at ringe til dyrlægen igen, hvis der efter behandling senere sker ændringer, eller hvis behandling ikke har den ønskede effekt.

​Besøg os også på facebook>>​

​Vurderet 4.5 / 5 stjerner på baggrund af 16 anmeldelser på Facebook

Tvingstrup Dyreklinik A/S • Gammel Århusvej 18 • 8700 Horsens • Tel.: (+45) 75 66 72 00 • CVR: 31 57 73 49 • E-mail: tv@tdkl.dk