Kontakt os: 

75 66 72 00

Orm

Generelt

I en hesteflok er ormebyrden hos den enkelte hest meget forskellig. Således kan nogle heste have mange orm, mens andre måske aldrig behøver ormekur. I en hesteflok huser 20 % af hestene 80 % af ormene, og disse heste skal behandles. Ud fra en gødningsprøve fastsættes hestens ormebyrde,og samtidig bestemmes behandlingen som eventuelt skal igangsættes. Dette er nødvendigt for ikke at skabe resistens mod de ormemidler vi har til rådighed.

Indlevering af gødningsprøve

Ved indlevering af mere end 5 gødningsprøver er det nødvendigt at kontakte klinikken dagen før. Ved mindre end 5 gødningsprøver kan de indleveres dagligt før kl. 11.

Procedure ved opsamling:

  • ​Prøven skal være taget fra midten af en gødningsklat som er friskt afsat.
  • ​Der tages én håndfuld gødning, som kommes i en pose.
  • ​Denne pose trykkes fri for luft, en knude bindes og navnet på hesten noteres på posen.
  • Hvis det ikke er muligt at aflevere prøven samme dag, opbevares prøven koldt.

På dette billede er der mere end rigelig gødning i poserne. ​Der behøves kun en lille håndfuld.

Undersøgelse af gødningsprøve, hvilke orm finder vi?

På klinikken undersøges gødningsprøven i første omgang for hestens strongylider, spolorm og trådorm. Ordet ”strongylider” dækker over flere forskellige orm, nemlig små strongylider og store strongylider. Disse kan alle findes i en gødningsprøve, men kan ikke differentieres i mikroskopet. Mængden af æg afgør om
​heste skal behandles. 

Små strongylider, Cyathostomer:

Cyathostomer er 4-26 mm. lange orm, som hovedsageligt findes i hestens tyktarm. Ormenes livscyklus er 6-10 uger og starter med at hesten optager larver når de går på græs. Efter optagelsen bevæger larverne sig ned i tarmen og sætter sig fast i tarmvæggen hvor de udvikles til voksne æglæggende orm. De voksne orm forbliver i tyktarmen og udskiller kontinuerligt æg, og det er disse som vi finder i en gødningsprøve. Ved passende varme og fugtighed udvikles æggene til larver i miljøet, og andre heste kan nu optage larverne.

Cyathostomer i tarmvæggen er kun farlige i store mængder og symptomerne er kolik, diarre, vægttab og nedsat appetit.​

Store strongylider (blodorm), Strongylus vulgaris:

Store strongylider er betegnelse for flere arter, hvoraf Strongylus vulgaris i fåtal er farlige for hesten. Ormen er 2-5 cm lang, rødbrun og har en livscyklus på 6-11 mdr. Hesten optager æg på marken og herefter klækker de i tarmen( ca. 3 dage). Larverne vandrer herefter gennem tarmvæggen og op til krøspulsåren hvor de får næring. En større mængde af disse kan give blodpropper som kan tilstoppe mindre kar og kompromitere blodtilførslen til tarmen. Dermed dør en del af tarmen, og symptomerne på dette er diarre, feber, nedsat appetit, vægttab, kolik.


Larverne vandrer efter 6-8 mdr. ned i tarmen igen og her udvikles de til voksne orm, som udskiller æg og det er disse vi finder i gødningsprøven.

For at kunne differentiere små strongylider fra store strongylider, er det nødvendigt at lave en larvedyrkning. I mikroskobet kan larverne nu diffentieres og behandlingen kan målrettes efter fundet. Dette kan anbefales, da få blodorm kan være fatale.​

Spolorm, parascaris equorum:

Spolorm er en meget genkendelig orm, da den er tyk og kan blive 50 cm lang. Den har en livscyklus på 10-12 uger og æggene optages af hesten på græs eller i stalden. Æggene klækkes til larver i tarmen og larverne vandrer til lever og lunger og tilbage igen til tarmen, inden de udvikles til voksne orm som lægger æg. Spolorm formerer sig meget hurtigt og kan give problemer ved behandling, da mange orm skal udskilles på en gang og giver forstoppelse af tarmen.

Ved fund af spolorm-æg, målrettes behandlingen mod disse, så alle orm ikke udskilles på én gang.


Ofte er det føl og unge heste som har problemer med spolorm og symptomerne er vægttab, dårlig tilvækst og diarre. 

På billedet ses hestens tarm som er forstoppet med spolorm.

Trådorm, Strongyloides westeri:

Trådorm er mindre end 1 cm. lange, og har en livscyklus på 8-14 dage. Ormene er kun et problem for føl og larverne kan overføres til føllet gennem drægtigheden, via mælken eller miljøet. I miljøet kan larverne vandre gennem huden og på den måde smitte føllet. Larverne udvikles til voksne orm i tyndtarmen og giver diarre, nedsat appetit og sløvhed, desuden hudirritation og luftvejsskader.​

Bændelorm

Bændelorm er op til 8-25 cm. lange og afsætter små led i afføringen. De har en livscyklus på 3-5 mdr. og har pansermiden som mellemvært. Det betyder at pansermiden optager æg, hvorefter hesten på græs optager pansermiden med æg. Dermed er der ikke direkte smitte fra hest til hest.

Når den voksne orm er udviklet hæfter den fast i blindtarmen og i overgangen ml. tynd – og tyktarm og her afgives ”led” som indeholder æg. Dette kan give utrivelighed, gentagen kolik og diarre.

Da der ikke kontinuerligt afgives æg, er det nødvendigt at lave en separat test, som analyseres på et eksternt laboratorium. Her på klinikken anbefales at det at teste hestene spyt. Læs om proceduren længere nede.​

På billedet ses bændelorm som hæfter i tarmen​

Undersøgelses-metoder​

  • Mc. Master: Ved denne metode mikroskoperes æg fra strongylider, spolorm og trådorm. Alle gødningsprøver gennemgår denne metode og heste med en ormebyrde på over 200 EPG er behandlingskrævende.

  • Larvedyrkning: Ved denne metode differentieres blodorm fra de små strongylider samt andre store strongylider. Dermed fremkommer forekomsten af blodorm hos den enkelte hest. Metoden tager 14 dage og laves ud fra den indleverede gødningsprøve

  • Spyt-test til undersøgelse af bændelorm: Her undersøges mængden af antistoffer mod bændelorm og testen kategoriserer mængden af bændelorm som lav, moderat eller kraftig. Selve udtagelsen af prøven kan ejeren selv foretage, og vedlagt prøveglas, er en instruktion i korrekt prøveudtagelse. Testen kan hentes på klinikken evt. i forbindelse med aflevering af gødningsprøve.

Behandling, strategi

Det er nødvendigt at lave en individuel plan for hvert hestehold, da der er stor variation i aldersfordeling, belægningsgrad og hvilke orm der tidligere har været behandlet imod. Denne plan laver vi ud fra resultaterne af gødningsprøverne.

Forebyggelse

Det er muligt på flere måder at sænke smittepresset i den enkelte hestepopulation. Herunder får du de vigtigste råd til at sænke smittepresset:

  • Det er vigtigt at undgå, at for mange heste afgræsser på samme areal.
  • Efter afgræsning er det vigtigt at lade arealet hvile et år.
  • Omlægning af folde hvert 3. år
  • Udbring ikke frisk hestegødning på et græsningsareal
  • Fjern rutinemæssigt gødning fra græsarealerne. Gerne én gang om ugen.
  • Samgræsning med andre dyrearter ex. kvæg.

​Besøg os også på facebook>>​

​Vurderet 4.5 / 5 stjerner på baggrund af 16 anmeldelser på Facebook

Tvingstrup Dyreklinik A/S • Gammel Århusvej 18 • 8700 Horsens • Tel.: (+45) 75 66 72 00 • CVR: 31 57 73 49 • E-mail: tv@tdkl.dk