Kontakt os: 

75 66 72 00

Fodring

Det er altid gratis for vores klienter at få gode råd vedrørende fodring - så vær velkommen til at benytte dette tilbud. Spørg en af vores dyrlæger eller benyt vores veterinærsygeplejersker, som alle har deltaget i kurser på ernæringsområdet.

I Tvingstrup og på Sundvej er der altid gode råd at hente i åbningstiden.

Er der forskel på dyrere kvalitetsfoder og billigere supermarkedsfoder?

Hver dag bliver vi mødt med spørgsmålet om forskellen mellem kvalitetsfoder og billigt supermarkedsfoder. Er der forskel, eller er det kun prisen? For læses på deklarationerne, er indholdet tilsyneladende meget ens.

I klinikken ser vi problemerne, som opstår ved fodring med dårlige produkter. Ofte har dyreejerne selv erkendt de store mængder afføring, der vidner om et stort indhold af uoptageligt foder.
Derudover ses resultatet ofte som mat og glansløs pels, vækstproblemer hos hvalpe og slidte organer hos ældre hunde.

Lad os da prøve at beskrive nogle forskelle på foder af god og ringe kvalitet:

  • Råvarernes kvalitet og fordøjelighed
  • Råvarernes konstans
  • Holdbarhed
  • Konstant kvalitets- og biologisk kontrol
  • Optimalt indhold

Råvarernes kvalitet og fordøjelighed

Råvarerne i foderet er meget bestemmende for prisen. Anvendes f. eks som i mange billige europæiske fabrikater hovedsageligt oksefedt med et lavt indhold af sunde polyumættede fedtsyrer fremfor kyllingefedt med et meget højt indhold af samme, kan prisen holdes lavere.
I højkvalitetsfoder er ikke tilsat kød-& benmel, som i økonomifoder.
Det er selvsagt billigt at bruge selvdøde dyr som foderelement!

I varedeklarationer til hobbydyr (modsat produktionsdyr) opgives foderets totale indhold og ikke fordøjeligt indhold. Det betyder, at indholdet i foder synes ens, nemlig præcis de værdier, som er normer for den pågældende dyreart. Deklarationerne bliver derfor helt uanvendelige, når et foder skal vurderes. Dette kan illustreres ved at en spand spilolie tilsat en gammel sko kan indeholde den rette mængde fedt og protein for en hund. Der er blot den lille hage derved, at fordøjeligheden er lig nul!

Dette er årsagen til, at dyr der fodres med foder af dårlig kvalitet, har betragtelige mængder afføring - alt det uoptagelige må nemlig ud igen.

Råvarernes konstans

Gode fodertyper produceres udfra en bestemt formular. Det betyder samme råvarer i samme mængde hele tiden. Det er altid råvarer fra nøjagtig de samme producenter, som anvendes i foderet. Råvarernes konstans sikres ved at råvarerne produceres i et konstant miljø.
Dette betyder uendelig meget ved udfodringen. Ofte har folk fodret med et foder i lang tid for pludselig at have en hund med diarre. På foderets deklaration kan ikke erkendes en ændring - men billigproducenterne skifter ofte kulhydratkilde afhængigt af indkøbsprisen. Kulhydraterne kan være majs eller korn. Det er deklarationerne lige glade med, men det er hundemaverne ikke. Deres enzymsystemer kræver tid for tilvænning til nye kulhydrater.

Holdbarhed

Holdbarhed er svær at teste. Indholdet af næringsstoffer nedbrydes med tid, hvis der ikke tilsættes konserveringsmidler.
Gode fabrikater indeholder naturlige antioxidanter, som også er mere kostbare.

Konstant kvalitets- og biologisk kontrol

Historisk set har de store velrenommerede foderfirmaer testet og konstrueret deres fodertyper ud fra testfodringer og fundne behov. Producenterne af billigfoder har efterfølgende koblet sig på ved kemisk analyse af de gode typer. Derfor er det ikke underligt, at der i dag ikke er de store kemiske forskelle på de let analyserbare dele som energi, protein, fedt, calcium og fosfor. Men en reel foderundersøgelse er ikke så simpel. Ofte er indholdet af andre stoffer i de billige fodere langt fra optimale. Det kan være vitaminer eller indhold af mineraler som magnesium, kalium, kobber, zink, natrium m.v. og det kan være mikromineraler som chrom, kobber og selen eller indhold af glukosamin og chondroitin eller det hjertemuskulaturstimulerende stof carnitin.
Alle disse stoffer skal både være til stede i rette mængde, men også være afbalancerede i forhold til hinanden.

Det ultimative bevis på et foders værdi må nødvendigvis bekræftes ved fodringstest. Denne testning er den vigtigste og dyreste forskel på de enkelte fodertyper.
Det er selvsagt kostbart at holde testhunde i lange perioder og analysere alt, som kommer ind og ud af hunden, samt kontrollere blodprøveværdier løbende.
Som forbruger bør man altid spørge sin producent, om de tester deres foder på levende hunde og ikke blot ved kemiske analyser. Det er fordøjeligheden, som må undersøges.

Optimalt indhold

En anden af de kostbare processer i fremstillingen af gode fodertyper er, at man efter en sammenblanding af råvarerne trækker overskud af næringsstoffer ud af foderet igen. Formålet er, at få foderet til at indeholde de optimale mængder næringsstoffer. For høje mængder af visse stoffer i lang tid er nemlig ofte lige så skadeligt som for små mængder. Ingen billigproducenter har økonomisk mulighed for denne proces.

Fodring af hvalpen

Korrekt fodring i vækstperioden er meget vigtig. Her dannes grundlaget for livet senere hen - og her kan opstå skavanker, som kan være livsvarige og endda livstruende. Vækst er resultatet af samspil mellem næringsstoffer, arveanlæg og miljø. Fodring og miljø er de faktorer, vi kan have indflydelse på. Et forkert sammensat foder kan hæmme optimal vækst. De fleste ved at hvalpe har brug for flere kalorier og mere kalcium end voksne hunde. Men de færreste er klar over, at for meget af de to dele kan forvolde skade.

For mange kalorier kan medvirke til for høj væksthastighed, hvilket medfører forkert knogleudvikling. Tilsætning af kalk til et i forvejen afbalanceret foder resulterer i deforme led og knogler. Væksten skal foregå med en hastighed, hvor hvalpen kan få optimalt udbytte af arveligt potentiale. En langsom og afbalanceret vækst hos hvalpen giver en lige så stor hund som ved kraftigere fodring, men med langt mindre risiko for knogle- og ledproblemer.

Da vækstraten hos små og store hunderacer følger hvert sit mønster, skal disse fodres forskelligt.

De store hunderacer, som ved voksenalder, vejer over 20 - 25 kg har specielle behov for knoglevækst. Vi anbefaler foder, som er udformet til at tilgodese dette, og hvor der er sket afprøvning via fodringsforsøg på hunde, med et efterfølgende dokumenteret resultat. Mange af disse racer er meget disponeret for ledproblemer, så det gælder om at fodre med et kvalitetsfoder, og undgå for megen eksperimenteren. Det giver desværre alt for mange aflivninger i en alt for tidlig alder.

Store racer skal fodres på hvalpefoder indtil ca. 1½ år.
Små hunderacer skal fodres med et lidt anderledes sammensat foder. Hvalpefoder til disse skal anvendes indtil ca. 10 måneder.

Spørg endelig vores dyrlæger eller veterinærsygeplejersker til råds.

Fodring med BARF – Bone And Raw Food

Princippet med BARF-fodring er at efterligne den diet, som ulve og vilde katte lever af for at skabe et foder, der er så naturligt som muligt. Der er nogle dyr, som ikke fungerer på kommercielt foder, og som mirakuløst får det bedre på BARF uden, at man videnskabeligt kan finde nogen årsag til forbedringen. Dog kan der være ernæringsmæssige problemer forbundet med fodring med BARF, og et sådant foderskift bør overvejes nøje, eventuelt i samarbejde med en dyrlæge.
For selvom et foder er ”naturligt”, er det ikke nødvendigvis sammensat med henblik på at give dyret et langt, sundt liv og en god alderdom. I naturen gælder det om, at dyret overlever længe nok til at nå at formere sig, og det er bl.a. vist at Europæiske ulve lider af iodmangel.
Dyr i naturen svinger tit også mere i vægt (hvilket er naturligt men usundt), da de bliver nødt til at spise, når de har tilgang til føde, for at kunne overleve sult og kolde perioder (hvilket kæledyr ikke udsættes for).
Alt i alt lever vores kæledyr under helt andre forhold end vilde dyr gør, hvilket sætter nogle andre krav til fodring.

BARF er baseret på råt kød, organer og knogler (f.eks. fra hest, kanin, kalv, kylling, vildt m.m., dog ikke svin). Det er altafgørende med en meget god hygiejne, da der kan være risiko for infektion ved fodring med råt kød. Af infektioner kan nævnes virus (Aujetzky), bakterier (Salmonella, Listeria, Clostridier m.fl.), protozoer (Toxoplasmosis, Neospora m.fl.) og parasitter (Ascariasis, Trichinosis m.fl.). Derudover er der risiko for forstoppelse, pga. ufordøjelige knoglerester i tarmen.

Fodring med knogler giver meget nemt en alt for stor calciumtildeling, og en for stor mængde calcium og fosfor medfører sekundær mangel på kobber og zink, hvilket øger risikoen for urinvejssten og hudproblemer. Fodring med hals kan også give problemer fordi skjoldbruskkirtlen ofte følger med; skjoldbruskkirtelhormon inaktiveres ikke i maven og kan give ubalance i hormonsystemet.

De animalske dele af foderet suppleres til tider med frugt og grønt. Her skal man være opmærksom på fødeemner, der kan være giftige for dyret: Avocado, aubergine, grapefrugt, vindruer/rosiner, løg/hvidløg, chokolade, macadamianødder m.m.

Nogle almindelige misforståelser er, at et ”naturligt” tilskud af alger tilfører dyret iod, og at ”naturligt” jord tilfører mineraler. Ingen af delene er rigtige.

Undersøgelse har vist at op til 70% af hunde, der fodres med BARF, lider af mangel på iod, zink, kobber og mangan; og mange af disse hunde lider derudover af mangel på Vit. A og Vit. D.
Katte, der fodres med BARF, kan risikere at komme til at mangle Vit. A.
Især Vit. D er vigtig, da det påvirker optagelsen af calcium og fosfat over tarmen, hvilket er altafgørende for at opretholde sunde og stærke knogler.

Hvis dyret fodres med BARF anbefales det, at man løbende monitorerer vitamin, mineral og stofskiftestatus for at undgå helbredsproblemer. Dette kan gøres ved at tage en blodprøve og sende den til undersøgelse hos et laboratorium.

​Besøg os også på facebook>>​

​Vurderet 4.5 / 5 stjerner på baggrund af 16 anmeldelser på Facebook

Tvingstrup Dyreklinik A/S • Gammel Århusvej 18 • 8700 Horsens • Tel.: (+45) 75 66 72 00 • CVR: 31 57 73 49 • E-mail: tv@tdkl.dk