Kontakt os: 

75 66 72 00

Kiropraktik

Nedenstående symptomer kan være indikation for kiropraktisk behandling af hund.

  • Ændring af bevægelsesmønster evt. stivhed
  • Smerter
  • Halthed, evt. skiftende fra ben til ben og fra dag til dag
  • Pasgang
  • Hunden løber på to spor, den løber sidelæns
  • Ændring af adfærd


Tilstande som kiropraktik kan smertelindre eller afhjælpe.

  • Gigt tilstande
  • Sekundære problemer i ryg og lænd medført af hofteledsdysplasi
  • Øget følsomhed i huden
  • Nervelidelser, inklusiv lammelser/delvise lammelser
  • Akut skade


Nedenstående handlinger kan føre til nedsat led bevægelighed.

  • Hurtige træk og pludselige retningsændringer.
  • Hunde i hård træning

Kiropraktik kan med fordel benyttes forebyggende til hunde, og anbefales til brugshunde herunder meget aktive hunde.
Opdræt, hvalpe og unghunde reagerer særdeles hurtigt på kiropraktisk behandling.

Dette er bare nogle få eksempler på hvor kiropraktik kan være en behandlingsmulighed men kiropraktik kan også anvendes til mange andre ting. Du kan altid henvende dig for at høre nærmere.

Kiropraktik er et fint supplement til den traditionelle medicinske dyrlægebehandling og hundene nyder behandlingen.

Derudover kan hunde med skader, skavanker eller i genoptræning have stor glæde af kiropraktisk behandling, dels til at minimere skævheder som følge af hundens problemer, men også til at minimere smerter.

Kiropraktik fokuserer på manuel behandling af hvirvelsøjlen, skulder og bækken og i sjældnere tilfælde lemmerne. Behandlingen sigter mod at smidiggøre de led som ikke bevæger sig optimalt som følge af skader, overbelastning eller kroniske forandringer. Herved genoprettes dyrets evne til at bevæge sig utvunget og smertefrit.

Kiropraktik anvendes som redskab for at forbedre eller genoprette mobiliteten i led, så kommunikationen mellem led og hjerne kan blive genoprettet og funktionen af muskler og nervebaner bliver normaliseret, efter at de har været under negativ påvirkning af for lidt plads til nervesignaler.

Kiropraktik er ikke behandling af knogler som er gået ud af led. Det er heller ikke noget som kræver en stor styrke, da det er et spørgsmål om præcision, hastigheden og udsvinget af korrektionen som er afgørende for en succesfuld behandling. Der vil ved en korrektion af et led med manglende bevægelse ikke høres et ”knæk” som tegn på at korrektionen er sat på plads.

Kiropraktik er meget enkelt at give led med nedsat bevægelighed en øget bevægelighed via manuel manipulation. Dette opnås udelukkende ved brug af hænderne som redskab.​

​Besøg os også på facebook>>​

​Vurderet 4.5 / 5 stjerner på baggrund af 16 anmeldelser på Facebook

Tvingstrup Dyreklinik A/S • Gammel Århusvej 18 • 8700 Horsens • Tel.: (+45) 75 66 72 00 • CVR: 31 57 73 49 • E-mail: tv@tdkl.dk