Kontakt os: 

75 66 72 00

Orm hos hunde

Siden aug.1999 har ormemidler været receptpligtig medicin. Det skyldes ønsket om kun at bruge ormemidler, hvis hunden er inficeret (man tager jo heller ikke forbyggende kure for f.eks. lungebetændelse!).
Dette ønske er begrundet i at bruge færrest mulige "giftstoffer" til vores dyr. Dernæst at begrænse muligheden for at danne resistente orm, som ikke kan bekæmpes med ormemidler.

  • Spolorm
  • Bændelorm
  • Hjerteorm

Spolorm​

Spolorm er meget almindeligt forekommende hos hvalpe og unghunde. I forsterstadiet kan spolorm overføres, således at hvalpen ved fødselen allerede er smittet. Efter fødslen smittes hvalpene med modermælken, fra tæven og andre hundes afføring. De mange smittemuligheder gør det nærmest umuligt at undgå, at hvalpe inficeres med spolorm.

Fig. Spolorm fra hund

(spaghettilignende)

Spolormlaver vil efter optagelse vandre fra tarmen gennem leveren til lungerne, hvorfra de hostes op og atter synkes. Efter denne vandring etableres de voksne orm i tarmkanalen og vil være æglæggende. Hunden vil nu kunne smitte andre hunde. Når hunden bliver voksen kan larvevandring ikke længere finde sted i kroppen, og den kan ikke længere smittes fra afføring. En undtagelse ses hos hunde som optager byttedyr (mus, rotter, fugle). Hos byttedyr vil hundens spolormelaver nemlig kunne findes i muskulatureten. Disse larver kan straks blive voksne orm i hundens tarmkanal uden forudgående larvevandring i hunden.

Symptomer på spolorm kan være opkast, diarre, oppustethed, hikke, utrivelighed - altså mange forskellige symptomer. Indimellem kan man se orm i afføring eller opkast.

Smitte til mennesker

Mange læger fortæller fejlagtigt, at børneorm er kommet fra familiens husdyr og beder folk, om at henvende sig til dyrlægen med henblik på at behandle hunden og katten. Lad det være slået fast, at spolorm hos dyr er specifikke for disse dyrearter og ikke kan smittes til mennesker. Og dog. Lægen har hørt noget om smitte fra hund til mennesker, men blot udlagt sagen lidt fejlagtigt. I meget sjældne tilfælde kan et ormeæg nemlig fejlagtigt forvilde sig ind i et menneske og fortage en vandring til f.eks. øjet, såkaldt "larva migrans". Et æg, som kan foretage denne vandring, skal være mindst 14 dage gammelt (altså fra gammel hundeafføring). Smitten er derfor umulig ved bare rimelig hygiejne. Risikoen for "larve migrans" er så lav i Danmark, at der på Rigshospitalet, som behandler disse tilfælde, oplyses, at der de sidste 7 år kun er forekommet ét tilfælde.

Behandling

Drægtige tæver og hvalpe skal som hovedregel ormebehandles. Voksne hunde i øvrigt kan undersøges for orm ved mistanke. Når du får en ny hvalp, kan det være en god idé med ormebehandling inden 1 vaccination. Da ormemiddel er på recept, kan du henvende dig på klinikken, så snart du har fået hvalpen. Vi vil så udarbejde en ormeplan.

Bændelorm

Der findes flere bændelormtyper, som kan inficere hundene. Nogle er ret harmløse, mens andre kan være mere farlige. Smitte forekommer også på forskellig vis.

1. Bændelorm fra lopper (Dipylidium caninum).
Disse bændelorm har hund og kat som værtsdyr. Som mellemvært fungerer lopper og lus. En bændelorm er meget lang, op til 70cm. Den afsætter små agurkekerneformede led, som ofte er meget bevægelige og findes omkring endetarmsåbningen. De små led indeholder mange æg. Når et led spises af en loppe videreudvikles æggene til larvestadiet. Ædes loppen igen af en hund, bliver larven i loppen til voksen bændelorm i hundes tarmkanal. Loppen er således en smittekilde for bændelorm - så undgå lopper! Hvis hunden har bændelorm, findes de som agurkekerner/ riskorn i hundens afføring eller ved endetarmsåbningen.

2. Bændelorm fra byttedyr (Taenia spp.)
Forekommer hos hund, der spiser byttedyr, hvor bændelormelarver kan ligge i muskulaturen. Så det er især jagthunde, som kan inficeres. Symptomerne er også her hvide bændelormeled i pels eller afføring.

3. Rævens bændelorm (Echinococcus multilocularis.)
Rævens bændelorm er små bændelorm, som findes i rævens eller hundens tarm. Mellemværten er her byttedyr som f.eks. mus. Rævens bændelormen giver sjældent anledning til sygdom hos værtsdyret. Til gengæld giver parasitten svære symptomer hos mellemværten.

Hvis et menneske optræder som mellemvært efter at have optaget æg fra naturen (f.eks. uskyllede grønsager), kan det udvikles cyster især i leveren, som kan være dødelige.
Sygdommen er meget lang tid undervejs, i de fleste tilfælde går der mellem 5 og 15 år fra man bliver smittet til symptomerne viser sig.

Parasittens livscyklus

Rævens Dværgbændelorm behøver to værter for at gennemfører sin livscyklus: En hovedvært og en mellemvært. Det voksne stadium af dværgbændelormen er 1-3mm lang og findes i tarmen hos hovedværten, som primært er ræv, men også hund og i sjældne tilfælde kat og mårhund. Her kan den findes i tusindvis uden at værtsdyret påvirkes af dem. Dværgbændelormens æg udskilles via hovedværtens afføring og når disse æg optages af mellemværten (normalt en gnaver) klækker de i tarmen, hvorefter larven trænger igennem tarmvæggen og føres med blodet til leveren. Her etablerer larven sig, modnes og vokser til cyster, der deler sig ved knopskydning, invaderer levervævet og kan spredes til andre væv.

Det kan overvejes, at behandle sin hund for bændelorm, hvis man har været på ferie i risikoområder, hvor hunden færdedes i naturen.
Ved indrejse til visse lande som fx. Norge, er det et krav, at hunden behandles umiddelbart inden indrejse for at undgå spredning til disse lande.

Behandling, bekæmpelse og kontrol

Fund af rævens dværgbændelorm er anmeldepligtig i henhold til lov om hold af dyr.
Diagnosen stilles af et laboratorium på begrund af undersøgelse af afføring fra inficerede dyr, og infektion af dyr kan effektivt behandles med ormemiddel der indeholder praziquantel.

  • Fødevarestyrelsen anbefaler følgende for at mindske smitterisikoen:
  • At hunde, der får lov til at færdes frit i naturen (herunder jagthunde), ormehehandles regelmæssigt hver 4. uge.
  • At jagthunde, der bruges til gravjagt, vaskes efter jagt.
  • At alle hunde, der kommer fra eller har været i det centrale Europas bjergområder, og som kan have ædt mus eller andre gnavere, ormebehandles et til to dage inden hjemrejsen.
  • Undgå så vidt muligt, at din hund æder mus og andre gnavere, som kan være mellemværter for parasitten.
  • Vask din hund når den har været i kontakt med ræve eller rævens ekskrementer.


Derudover er det vigtigt med en god hygiejne, da infektionen som omtalt smitter gennem afføring - både ved håndtering af dyr, og hvis man arbejder med jord eller spiser grønt, frugt eller bær, der kan have været i berøring afføring.

Hjerteorm

I flere år har fransk hjerteorm været i udbredt i Nordsjælland med udgangspunkt i Bernstorffsparken. Men i de senere år er der fundet enkelte tilfælde flere steder i landet bl. a. i Århus-området. Hjerteormen har hunden og ræven som hovedvært og især snegle som mellemvært. En hund inficeres således ved at spise snegle, som indeholder hjerteormelarver. Sneglen inficeres via afføring fra ræv eller hund.

Inficeres hunden med hjerteorm, bliver den alvorligt syg med hoste/vejr-trækningsbesvær, ophørt ædelyst og vægttab. Behandles hunden ikke i tide, kan det medføre døden. Ved mistanke f. eks. ved længerevarende hoste især hos unghunde, skal dyrlægen kontaktes. Diagnosen stilles ved flere afføringsprøver og evt. røntgen.
Tænk især på hjerteorm efter ture med hunden i det Nordsjællandske område.

​Besøg os også på facebook>>​

​Vurderet 4.5 / 5 stjerner på baggrund af 16 anmeldelser på Facebook

Tvingstrup Dyreklinik A/S • Gammel Århusvej 18 • 8700 Horsens • Tel.: (+45) 75 66 72 00 • CVR: 31 57 73 49 • E-mail: tv@tdkl.dk