Kontakt os: 

75 66 72 00

Reproduktion hos hunhunde

Parring, drægtighed og fødsel

Parring

Tæven vil på et tidspunkt i hendes løbetid acceptere parring. Tidspunktet for accept sker i relation til tævens ægløsning og kan varierer meget mellem tæver, ligesom længden af en normal løbetid kan variere. En normal løbetid varer oftest mellem 14 og 21 dage. Ønsker man at fastsætte, hvornår tæven har ægløsning findes der forskellige metoder. Den mest anvendte metode, er måling af progesteron i blodet. Denne metode benyttes ofte af opdrættere, som har en tæve der skal parres med en hanhund som bor langt væk eller som skal kunstig insemineres.

Ved ægløsning, er ægget umoden og modnes først efter 2-4 dage i tævens livmoder. Hanhundens sædceller kan overleve op til 7 dage i tævens livmoder, hvilket betyder at tæven kan blive drægtig selvom den parres få dage inden ægløsning. Det anbefales at man parrer tæven to gange. De mest optimale tidspunkter for parring er 24 timer og 72 timer efter ægløsning, som illustreret på figur 1. Som illustreret på figur 2 vil tæven ved accept af parring står stille og flytte halen til den ene side, når hanhunden viser interesse. Under parringen hæver hanhundens penis, hvilket resulterer i at tæven og hanhunden hænger sammen i op mod 60 minutter (i gennemsnit omkring 20 minutter). Det skal dog bemærkes at befrugtning stadigvæk kan være opnået, selvom han- og hunhunden ikke hænger sammen efter parringen.​

Drægtighed

En normal drægtighed varer mellem 58 og 68 dage, med et gennemsnit på 63 dage. Man skal dog være opmærksom på at dette ikke er regnet ud fra parringen, men ud fra befrugtningen af ægget. Det vil sige at hvis parringen finder sted dagen inden ægløsning, vil befrugtningen først ske minimum 3 dage senere, hvorfor drægtighedslængden også vil virke forlænget, hvis man forventer at befrugtningen er fundet sted samme dag som parringen. Nogle undersøgelser har vist at tæver som er drægtige med få hvalpe (under 4 hvalpe) har en længere drægtighedslængde end tæver med større kuld.
Den drægtige tæve vil under drægtigheden tage på i vægt. Normalt vil der ses en vægtstigning på ca. 1/3 del af tævens normale vægt, med den største vægtstigning i den sidste tredjedel af drægtigheden. Mælkekirtlerne og brystvorterne vil begynde at vokse i den sidste halvdel af drægtigheden.

Drægtighedsundersøgelse

Det er muligt at undersøge om tæven er drægtig omkring 3-4 uger efter befrugtning. Drægtighed kan bekræftes ved at undersøge og mærke på tævens bughule. Det kan dog være besværligt at benyttes denne metode ved specifikke racer, hos overvægtige tæver eller hos en nervøs tæve, som spænder i bugmuskulaturen. På grund af den høje usikkerhed der kan være forbundet med at mærke tævens bughule, anbefales det altid at man foretager enten en ultralydsskanning eller tager et røntgenbillede af bughulen for at bekræfte mistanken om drægtighed. Ved en ultralydsskanning kan man fra ca. 3 uger efter befrugtning se små blærer beliggende i livmoderen og senere i drægtigheden er det også muligt at se hjerteslag på hvalpene og derved konstatere om hvalpene er levende. Den mest sikre og nemmeste måde at bedømme antal hvalpe på, er ved at tage et røntgenbillede. Dette er dog først muligt efter dag 45 i drægtigheden, da man bedømmer det ud fra hvalpenes knogler.

Fodring af den drægtige tæve

Tæven har især i de sidste 3 uger af drægtigheden behov for ekstra energi, hvorfor det anbefales at tæven fodres et hvalpefoder, hvor energiindholdet er højere end et normalt fuldfoder til voksne hunde. Tæven sættes altid på et almindeligt hvalpefoder, på trods af at det er en stor race. I sådanne tilfælde, skal man skifte til et hvalpefoder til store racer, når hvalpene begynder at indtage fast føde. Det anbefales at tæven, som minimum fodres med hvalpefoder indtil hvalpene fravænnes ved 6-8 ugers alderen, da mælkeproduktionen kræver store mængder energi og kalk. Tæver af små racer, kan have svært ved at mobilisere kalk nok til mælkeproduktionen og kan derfor udvikle eklampsi, også kalder mælkekramper. I sådanne tilfælde, er det nødvendigt at kontakte dyrlægen, som kan give tæven en injektion med kalktilskud.

Fødsel

En god indikator for hvornår fødslen går i gang, er tævens kropstemperatur. Omkring et døgn inden fødslen går i gang, vil temperaturen falde med ca. 1 grad. Det kan derfor anbefales at måle tævens kropstemperatur to gange dagligt i ca. 10-14 dage inden forventet fødslen.
Fødslen kan inddeles i 3 faser; opblokningsfasen, uddrivelsesfasen og fødsel af moderkagerne.

Opblokningsfasen

I denne fase vil tævens livmoderhals begynde at slappe af og udvide sig. Fasens varighed kan variere meget, fra 4 – 36 timer. I denne fase, vil tæven enten blive meget kontaktsøgende eller holde sig for sig selv. Generelt bliver tæven rastløs og redebygningsadfærden bliver meget udtalt. Ofte går tæven fra foderet, men drikker hyppigere end normalt. Tævens skede kan hæve op og der kan ses lidt flåd derfra inden næste fase begynder. 

Uddrivelsesfasen​

Uddrivelsesfasen, er den fase, hvor hvalpene fødes. Livmoderen vil begynde at trække sig sammen og danne veer og tæven vil gå i gang med at presse og uddrive hvalpene. ​

Hvalpene ligger i separate fosterhinder og har hver deres moderkage, som fødes samtidig eller lige efter hver hvalp. I enkelte tilfælde kan der fødes flere hvalpe, hvor fosterhinder og moderkager først kommer bagefter. Man skal dog altid sikre sig at antallet af hvalpe og moderkager stemmer overens. Tæven slikker sig ofte mellem fødsel af hvalpene, og dette er med til at stimulere at moderkagen og fosterhinden brister. Hvis ikke fosterhinden er bristet inden hvalpen fødes, vil tæven forsøge at fjerne den ved at slikke hvalpen, men det kan være nødvendigt at hjælpe tæven med at fjerne hinden og massere hvalpen, så den kommer i gang med vejrtrækningen.


Tidsintervallet mellem hver hvalp er meget variabelt, men det anbefales at kontakte dyrlægen, hvis der går over 2 timer mellem hvalpene. Ligger tæven med presseveer, må der ikke gå længere end en ½ time, inden der fødes en hvalp. Går der længere end en ½ time, skal dyrlægen kontaktes. I denne situation, er der risiko for at der sidder en hvalp fast i fødselsvejen og derved blokerer for de resterende hvalpe. Hvis dette er tilfældet, vil dyrlægen, medmindre det er muligt at forløse hvalpen ved fødselshjælp, anbefale kejsersnit.

Fødsel af moderkagerne

Som skrevet ovenover, fødes fosterhinderne og moderkagerne oftest samtidig med hvalpene. Når tæven begynder at pleje og rengøre, samt die hvalpene grundigere, er det ofte et tegn på at alle hvalpe er født og fødslen slut. Det er vigtigt at sikre at antallet af moderkager stemmer overens med antallet af hvalpe. Hvis tæven har tilbageholdte moderkager, skal dyrlægen kontaktes, så dette kan behandles. Når fødslen er ved at være overstået vil tæven langsomt begynde at spise og drikke igen.

Når hvalpene dier efter fødslen, vil tæven som regel ligge og puste. Dette skyldes, at der frigives et hormon, som får tævens livmoder til at trække sig sammen og stimulerer at tæven lægger mælk ned. Det er vigtigt at tæven ikke ligger og puster mellem måltiderne, da det kan være et tegn på at ikke alle hvalpe er født eller at der er tilbageholdte moderkager.

Pleje af hvalpene

Tæven vil stimulere hvalpenes tarmfunktion ved at rengøre dem, især omkring endetarm- og kønsåbningen. Når tæven rengør og slikker hvalpene, stimuleres de til at komme af med afføring og urinere. Man skal som ejer være opmærksom på at alle hvalpene kommer af med både afføring og urin umiddelbart efter tæven har rengjort dem. Sker dette ikke, kan der være noget galt med hvalpen og man bør derfor kontakte dyrlægen.

Det er vigtigt, at hvalpene får råmælk hos tæven indenfor de første to dage. Dette skyldes at antistofferne, som skal beskytte hvalpene de første 2-3 måneder af deres liv, overføres med råmælken. Antistofferne har kun mulighed for at passere over hvalpenes tarmslimhinde de første 2 levedøgn, og det er derfor essentielt at alle hvalpe tilføres råmælk indenfor denne periode. Hvalpene vil normalvis die hos tæven i 3-5 uger, hvorfra de langsomt vil begynde at indtage fast føde.

Det kan være en rigtig god ide at veje hvalpene. I de første 2-4 uger, anbefales det at veje hvalpene én gang dagligt og gerne på samme tidspunkt af dagen. Hvis hvalpene tager på som de skal, kan man nøjes med at veje dem ugentligt herefter.

Vaccinationer af tæven og hvalpene

Vaccination af tæven

For at kunne beskytte hvalpene bedst muligt, anbefales det at tævens vaccinationsstatus er opdateret inden hvalpene fødes. Som skrevet ovenover, overføres moderens antistoffer til hvalpene via råmælken og det er derfor vigtigt at tæven har antistoffer mod de sygdomme vi oftest ser i Danmark Som basis, vaccineres mod hundesyge, smitsom leverbetændelse og parvovirus-diarre. Derudover anbefaler man i visse dele af landet yderligere at vaccinere mod leptospirose og kennelhoste, og disse kan være en del af den basisvaccine, dyrlægen bruger.

Vaccination mod herpesvirus

Ud over ovennævnte sygdomme, kan man også vaccinere mod herpesvirus. Herpesvirusinfektionen forårsager sjældent klinisk sygdom hos tæven, men kan forårsage abort eller svækkede kuld, med små og svækkede hvalpe, som på trods af intensiv pleje risikerer at dø kort tid efter fødslen. Hvalpene kan enten smittes i fosterstadiet eller under fødslen. Smittes hvalpene i fosterstadiet, vil tæven enten abortere eller føde svækkede hvalpe. Sker smitte under fødslen, vil de inficerede hvalpe have svært ved at die og derfor tabe vægt hurtigt. Døden indtræffer oftest indenfor 24-48 timer efter at hvalpen viser tegn på sygdom. For at hvalpene beskyttes mod infektionen, skal tæven under drægtigheden vaccineres to gange. Dette er nødvendigt for at tævens antistofniveau i blodet bliver højt nok til at kunne overføre immuniteten til hvalpene. Det anbefales at første vaccination udføres enten samtidig med løbetiden eller 7-10 dage efter parringen og anden vaccination ca. 1-2 uger inden forventet fødsel. Skal tæven have endnu et kuld senere, skal samme vaccinationsprotokol benyttes.

Vaccination af hvalpene

Hvalpe, som er født af en tæve med opdateret vaccinationsstatus, skal vaccineres to gange med 4 ugers mellemrum. Som skrevet ovenover er hvalpene dækket ind af tævens antistoffer de første 2-3 måneder, og første vaccination skal derfor ske, når hvalpene er 6 - 8 uger gamle. Mange opdrættere vælger at give den første vaccine inden hvalpene flytter hjemmefra og de nye ejere skal derfor sørge for revaccinationen 4 uger efter at første vaccine er indgivet. Hvalpe som er født af en tæve som ikke er opdateret med sine vaccinationer, kan med fordel vaccineres 3 gange med 3-4 ugers mellemrum, for at sikre at antistofniveau i blodet opnår et passende niveau. I dette tilfælde, skal første vaccination også indgives ved 6-8 ugers alderen.​

Identifikationsmærkning af hvalpene

Det er lovpligtigt at hvalpe er id-mærket senest når de er 8 uger gamle, altså inden de forlader tæven. I Danmark kan man vælge enten at få hvalpen øre- eller lysketatoveret eller chipmærket. De fleste vælger at få deres hvalp chipmærket, da dette er den eneste identifikationsform, som er gyldig, hvis man skal rejse med hunden i andre europæiske lande. Dette gælder også, hvis man skal importere en hvalp til Danmark. Fordele ved en øre- eller lysketatovering er dog at alle kan læse den, hvorimod det kræves en chipskanner for at identificere hunden, hvis denne er chippet.

Ormebehandling

Det anbefales at tæven behandles én gang mod orm under drægtigheden. Dette skyldes at tæven kan overføre spoleorm til hvalpene i fosterstadiet, samt via mælken, når hvalpene dier. Hvalpene skal ormebehandles flere gange og det anbefales at første behandling gives allerede når hvalpene er 2-3 uger gamle. Herefter skal de genbehandles ca. 3 uger senere og igen lige inden de forlader tæven når de er 8 uger.

​Besøg os også på facebook>>​

​Vurderet 4.5 / 5 stjerner på baggrund af 16 anmeldelser på Facebook

Tvingstrup Dyreklinik A/S • Gammel Århusvej 18 • 8700 Horsens • Tel.: (+45) 75 66 72 00 • CVR: 31 57 73 49 • E-mail: tv@tdkl.dk