Kontakt os: 

75 66 72 00

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelsen af den voksne hund

Man kan sige lidt populært, at når hunden bliver et år ældre, svarer det til at vi mennesker bliver 7 år ældre. Det betyder, at hunden ældes langt hurtigere end mennesket. De fysiologiske nedbrydningsprocesser sker hurtigere. Dette bevirker, at årlige sundhedsundersøgelser er af væsentlig betydning for at opdage sygdomme i tide. Chancen for at kunne behandle en lidelse uden, at der tilbagebliver varige mèn er langt større – og ofte bliver behandlingen både billigere og kortere.

Ved sundhedsundersøgelsen vurderes hundens generelle helbred, og den bliver vejet og journaliseret. Den årlige vægtkontrol giver mulighed for at erkende vægttab/-forøgelse, som er svær at erkende, når man dagligt ser hunden.
Ved sundhedsundersøgelsen gennemgås hundens kliniske tilstand specielt med hensyn til:

  • Øjne
  • Ører
  • Tænder/mundhule
  • Hjerte/lunger (stetoskopi)
  • Bughulen palperes
  • Hud og hårlag
  • Ben, poter og kløer
  • Kønsorganer
  • Navle, lyske og analkirtler


Der bliver stillet spørgsmål om hundens almenbefindende, adfærd og ordineret medicin diskuteres.

Sundhedsundersøgelse af hvalpen

Mange tæve ejere får tæve og hvalpe undersøgt det første døgn efter fødslen. Det vil være hvalpens første møde med dyrlægen. Her konstateres især medfødte sygdomme, og der lægges især vægt på racespecifikke anomalier. Mange hvalpe skal have ormekur allerede et par uger efter fødslen. Det diskuteres også her.

Når hvalpen skal have nyt hjem ved 8 ugers alderen kan man vælge et ”handelscheck” så fejl og mangler kan opdages inden man knytter sig til det nye familiemedlem.

Ellers vil den første sundhedsundersøgelse ske i forbindelse med vaccinationen ved 10 – 12 ugers alderen. Det er en fordel at vente med vaccination til dette tidspunkt, for at undgå behandling i forbindelse med det stress der uvægerligt vil opstå i forbindelse med at forlade sin mor og kuldsøskende.
Hvalpen vil sundhedsundersøges, som beskrevet ved voksen hund.

Sundhedsundersøgelse af den ældre hund

Når hunden bliver 6 – 8 år betragtes hunden som ældre. Små hunde ældes senere end store hunde.
Det er vigtigt at erkende ældningsprocesser hurtigt, så udviklingen heraf foregår så langsomt som muligt. Sundhedsundersøgelsen vil nu fokusere mere på aldersbetingede lidelser. Det kan være hjerte-kredsløbsproblemer, slidgigt, kræft, begyndende nyresvigt m.v.
Somme tider suppleres sundhedsundersøgelsen med blod- og urinprøver.

​Besøg os også på facebook>>​

​Vurderet 4.5 / 5 stjerner på baggrund af 16 anmeldelser på Facebook

Tvingstrup Dyreklinik A/S • Gammel Århusvej 18 • 8700 Horsens • Tel.: (+45) 75 66 72 00 • CVR: 31 57 73 49 • E-mail: tv@tdkl.dk