logo
logo
 
  
Tvingstrup Dyreklinik - alle dyr er velkomne!

Vaccination


Skal hunde vaccineres? Ja!!Hund.png.jpg

Hunden vaccineres for at være beskyttet bedst muligt mod sygdomme, hvoraf nogle ofte medfører døden efter smertefuld sygdom. Det er altså alvorlige lidelser, vi prøver at undgå. Når en hund er vaccineret danner den nemlig antistoffer mod den pågældende sygdom, som den møder. Jo højere indholdet af antistoffer er, jo bedre er den beskyttet. Udsættes den vaccinerede hund for kraftig smitte kan sygdommen bryde igennem, og den bliver syg men i mildere grad.

Alle dyrlæger anbefaler at hunde og katte holdes immuniseret mod sygdomme ved hjælp af vaccinationer, men for hundeejere kan det være en jungle at finde rundt i mulighederne indenfor vaccination. I det følgende, vil der opridses hvilke sygdomme, man oftest vaccinere i mod i Danmark, og hvorfor dyrlæger i forskellige dele af landet, kan have forskellige anbefalinger mht. vaccination.

Grundlæggende vaccinerer man mod tre sygdomme; hundesyge, smitsom leverbetændelse (hepatitis) og parvovirus. Derudover er det i visse egne af landet, indiceret at vaccinere yderligere mod leptospirose, da sygdommen er udbredt her. Udover de basale sygdomme, er det også muligt at vaccinere mod kennelhoste og den flåtbårne sygdom, borreliose. Har man planer om at rejse med hunden, skal man også være opmærksom på, at der er forskellige muligheder mht. vaccination og ofte er det et krav at hunden er vaccineret mod rabies, for at man må rejse ind i landet med hunden.

For at få en optimal virkning af vaccination, skal hunden basisvaccineres. Dette er oftest to vacciner med 4 ugers mellemrum, men kan variere alt efter hvilken vaccine der er tale om. Herefter anbefales årlig revaccination, da immuniteten overfor de fleste af de sygdomme vi vaccinerer imod, kun holder et år. Ønsker man ikke at revaccinere sin hund årligt, anbefales det som minimum at dyrlægen udfører en sundhedsundersøgelse på hunden årligt og eventuelt tager en blodprøve for at sikre at antistofniveauet er højt nok til at beskytte hunden. Danske og udenlandske studier har vist, at ca. 20 % af vaccinerede hunde efter et år, ikke har en tilstrækkelig mængde antistoffer i blodet til at beskytte mod sygdommene, og at det derfor er nødvendigt med årlig revaccination.

   

Hundesyge:

Hund1.jpg

Hundesyge forårsages af infektion med Canine Distemper virus. Samme virus kan smitte mink og forårsage hvalpesyge, som der fornyligt, i 2013, har været et stort udbrud af hos minkavlere i Jylland. Hundesyge rammer oftest unge dyr. Hos ikke-vaccinerede dyr ses der initialt symptomer fra de øvre luftveje, såsom flåd fra øjne og næse, hoste og vejrtrækningsproblemer, samt symptomer som diarré og opkast. Herefter, ca. 1-3 uger senere, kan der opstå symptomer som stammer fra nervesystemet, så som anfald, lammelser og/eller bevægelsesproblemer. Hos vaccinerede hunde, kan immunsystemet hurtigt genkende virusset og sygdommen vil derfor forblive mild og ofte ikke behandlingskrævende. Ikke-vaccinerede hunde, har en reserveret til dårlig prognose, hvis de rammes af sygdommen. Udviser hunden symptomer fra nervesystemet, anbefales det at aflive hunden, da dette er tegn på en uoprettelig skade på nervesystemet.

Smitsom leverbetændelse:

Smitsom leverbetændelse er, som hundesyge, også forårsaget af en virusinfektion. Hunde bliver smittet ved kontakt med spyt, urin eller afføring fra en smittet hund og kan ramme hunde i alle aldre. De mest almindelige symptomer på denne sygdom kommer fra mave/tarm kanalen og består af feber, opkast, mavesmerter, nedsat eller ophørt appetit, samt øget tørst. Derudover kan der ses næseblod, mørkt urin og/eller lys afføring, samt små punktblødninger i huden. Den øgede blødningstendens skyldes at leveren normal producerer komponenter, som er involveret i blodets størkning. Ved leverbetændelse nedsættes eller ophører denne produktion og blodet mister derved evnen til at størkne. Hos hunde som udviser ovenstående symptomer, er prognosen reserveret, hvis ikke hunden kommer i intensiv behandling tidligt i forløbet. Overlever hunden de første dage, er prognosen god ved fortsat intensiv behandling.

Parvovirus infektion:

Som navnet hentyder, forårsages denne sygdom også af en virusinfektion. Ved infektion af ikke-vaccinerede hunde, udvikles en mave/tarm-

Hund3.jpg

betændelse, som giver akut opkast og diarré, nedsat eller ophørt appetit, samt mavesmerter. Derudover ses ofte let feber og væskemangel pga. øget væsketab forårsaget af opkast og diarré. Afføringen er ofte vandig og blodig. Hunde i alle aldre kan smittes, men unge, ikke-vaccinerede hunde rammes oftest hårdest. Hvis helt unge hvalpe smittes, kan der yderligere ses betændelse i hjertemuskulatuen, hvilket giver uregelmæssig puls, vejrtrækningsproblemer og/eller blålige eller blege slimhinder. Ses disse symptomer, er hvalpen i stor risiko for pludselig at dø. Voksne hunde, som rammes af sygdommen, har en god prognose, hvis intensiv behandling i gangsættes i tide. Hos hvalpe og unge hunde er prognosen reserveret og ses der tegn på involvering af hjertemuskulaturen, er prognosen meget dårlig.

Leptospirose:

Leptospirose forårsages af bakterien leptospira, som findes i forskellige typer. I mange år har man kun vaccineret mod to af typerne, men fornyligt har medicinalbranchen lanceret en ny vaccine, så hundene kan immuniseres mod fire af typerne. Dette anbefales til hunde som løber frit i skov, strand og naturområder, fx jagthunde eller gårdhunde, da bakterien oftest findes i spildevand, ved dambrug og/eller ved kloaker.
Infektionen kan ramme Hund4.jpg
hunde i alle aldre og smitte mellem hunde kan ske ved kontakt, parring, bid og fra tæven til hvalpene i fosterstadiet. Infektionen rammer oftest nyrerne og giver symptomer relateret hertil. Dette giver blødningsforstyrrelser, hvor hunden kan få næseblod, blodig afføring samt blålige prikker på slimhinderne. Derudover får hunden feber, nedsat eller ophørt appetit samt dehydrerer på trods af øget tørst. Ses der ikke bedring efter 2-3 uger, er det tegn på at hunden har udviklet kronisk nyresvigt. Ved påvist infektion, anbefales aflivning, da hunden, på trods af bedring af symptomerne, vil udskille virus resten af livet og derved kunne sprede smitten i et stort område. Leptospira kan også smitte mennesker, hvilket er endnu en grund til at det anbefales aflivning, ved påvist smitte. Sygdommen er mest udbredt i Jylland og det er derfor oftest dyrlæger i denne del af landet, som anbefaler vaccination imod leptospirose.

 

Kennelhoste:

Kennelhoste forårsages af en blandingsinfektion med bakterier og virus. Hunde i alle aldre kan smittes og smitte sker hyppigst, når mange hunde er samlet, fx i hundeskove, til hundetræning eller ved pasning i pension. Kennelhoste, giver, som navnet hentyder, en akut hård og tør hoste, som kan ende med at brækningsrefleksen udløses, og hunden kaster op.
Derudover bliver hunden meget nedstemt og får nedsat appetit. Hund5.jpg
Sygdommen kan godt være selvbegrænsende, men hvis hunden hoster med, kan sygdommen holdes vedlige og det er derfor nødvendigt med symptomatisk behandling. Når symptomatisk behandling bliver igangsat, bliver de fleste hunde helt raske indenfor en uges tid. Det er dog vigtigt at hunden få ro under, og efter, behandlingsforløbet indtil hunden er helt rask. For at hjælpe hunden bedst muligt, kan man lufte den i sele i stedet for halsbånd og fodre med et blødt foder i stedet for tørkost. Ved vaccinationen mod kennelhoste, dryppes vaccinen i næseboret på hunden, som illustreret på billedet ovenover.

Borreliose:

Borrelia er en bakterie, som overføres fra flåter til hunde. Bakterien vandrer fra flåtens spytkirtler via spyttet, til hundens blodbane når flåten suger blod fra hunden. I Norden er op til 20 % af flåterne bærere af borrelia, hvorfor smitterisikoen er høj, hvis hunden bliver bidt af flåter. Alle hunde kan smittes, men det er ikke sikkert at hunden udvikler symptomer på sygdom. Undersøgelser viser at kun omkring 5 % af smittede hunde udvikler Hund6.jpgsygdom. Der kan gå mellem 1 til 6 måneder efter smitte før hunden viser symptomer. Oftest er der tale om forbigående feber, nedsat eller ophørt ædelyst og halthed pga. ledsmerter. Haltheden kan skifte mellem benene, da flere led ofte er involveret. Udover førnævnte symptomer, kan der i mere alvorlige tilfælde også ses nyresvigt, hjernehindebetændelse og/eller hjerterytme-forstyrrelser. Når borreliose er diagnosticeret og behandlingen er igangsat, er prognosen oftest god. Involvering af nyrer, hjerte og nervesystemet forringer dog prognosen væsentligt. På trods af succesfuld behandling, kan sygdommen godt blusse op igen flere år senere. Det er muligt at vaccinere mod borrelia. Vaccinen forhindrer flåten i at overføre bakterien til hunden, men forhindrer ikke flåterne i at bide sig fast. Det anbefales derfor at man fortsat behandler med midler, som virker afskrækkende på flåter.

Rabies:

Man vaccinerer ikke mod rabies som basis i Danmark, men rabies påvises hvert år hos danske flagermus. Den type rabies flagermus har, kan i teorien smitte til dyr og mennesker, men der er ikke påvist et tilfælde af rabies i Danmark siden 1982. Nogle ejere, især med jagthunde, ønsker at have deres hund dækket ind og får derfor hunden vaccineret. Derudover er det ofte et indrejsekrav, hvis man ønsker at tage hunden med til udlandet. Rabies forårsages af en virus infektion, som forplanter sig i hjernen og giver hunden neurologiske symptomer. Hunde bliver smittet via bid, da virusset udskilles gennem spyt hos inficerede dyr.
I enkelte tilfælde, kan hunde Hund7.jpgsmittes, hvis spyt fra et inficeret dyr kommer i kontakt med et sår i huden. Fra hunden smittes, til den udviser symptomer kan der gå fra 10 dage op til 6 måneder. De mest karakteristiske symptomer hos hunde med rabies er; ændringer i adfærden, oftest aggressivitet, kraftig reaktion på lyd og lys, samt øget spytproduktion. Hunde som får diagnosticeret rabies, skal aflives.

Leishmaniose:

Parasitten leishmania findes endnu ikke i Danmark og vaccination mod denne, anbefales, hvis man tager hunden med sydpå. Leishmania overføres via bid fra sandfluer, som kan bringe parasitten fra et smittet dyr, til en rask hund. Tidligere har beskyttelse mod leishmania bestået i et insektafskrækkende middel mod sandfluer, men for nyligt er der lanceret en vaccine, som hjælper immunforsvaret med at bekæmpe parasitten og derved nedsætte risikoen for at udvikle en aktiv infektion, hvor hunden Hund8.jpgudvikler symptomer. Hunden kan bære parasitten i måneder til år, inden den viser tegn på sygdom. Det mest tydelige symptom på sygdommen, er hudforandringer og pelstab, som primært ses på snuden, omkring øjnene, på ørerne og poterne. Udover hudforandringerne, kan hunden også udvikle nyresvigt og/eller ledbetændelse i et eller flere led. Det er ikke muligt at helbrede sygdommen og behandlingen vil derfor primært bestå af symptomatisk behandling. Selvom hunden ikke viser tegn på sygdom, kan den stadigvæk give smitten videre til andre hunde.

Overblik:

For hundeejere, som bor i Østjylland, afhænger vaccination-anbefalingerne af brugen af hunden og graden af kontakt med andre hunde.

Har du en hund, som ikke har meget kontakt med andre hunde, og som primært bliver luftet i snor i byen, kan man nøjes med at vaccinere mod de basale sygdomme (Hundesyge, smitsom leverbetændelse, parvovirus og leptospirose)

Har din hund meget kontakt med andre hunde, men kun luftes i byområder, anbefales det at man, udover at vaccinere mod de basale sygdomme, også vaccinerer mod kennelhoste. Det gælder også hvalpe og hunde som går til hundetræning eller som skal passes i pensionindenfor det næste år.

Bruges din hund til jagt eller lever hunden på en gård, hvor den kan løbe frit,anbefales det at man benytter sig af den basale vaccine, som dækker flere typer af leptospirose. Jagthunde anbefales ydermere at få kennelhoste-vaccinen, da de ofte er i kontakt med andre jagthunde på jagter.

Hunde, som luftes i områder, hvor der findes flåter, såsom skov og strand, og som ofte bides af disse, anbefales at forebygge Borrelia ved hjælp af vaccination. Vaccinen forhindrer ikke flåterne i at bide sig fast på hunden og man skal derfor fortsat behandle med et middel, som afskrækker flåterne.

Skal du rejse med hunden, er det vigtigt at undersøge, hvilke indrejsekrav der er i det land man vil rejse til. Dette kan undersøges på Fødevarestyrelsens hjemmeside eller man kan tage kontakt til vores klinik, så vi kan hjælpe jer med at undersøge det. Oftest er kravet baseret på at hunden skal have et gyldigt internationalt pas (sundhedsbogen accepteres ikke ved grænsekontrollerne) og være vaccineret mod rabies. Derudover har enkelte lande, fx Norge, krav om at hunden skal behandles med ormemiddel inden indrejse. Udover indrejsekravene, findes der også Hund9.jpgforskellige anbefalinger når man rejser med hund. Rejser man til middelhavslandene, anbefales det at man forebygger infektion med leishmania. Dette kan gøres med vaccination, som beskrevet ovenover. Derudover, kan man supplere forebyggelsen med et insektafskrækkende middel, for yderligere at nedsætte risikoen for smitte.

Tvingstrup Dyreklinik A/S  •  Gammel Århusvej 18  •  8700 Horsens  •  Tel.: (+45) 75 66 72 00  •  CVR: 31 57 73 49  •  E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.