Kontakt os: 

75 66 72 00

Retningslinier for inseminering/opstaldning

Vi er en insemineringsstation, som lægger meget vægt på kvalitet. Vores uomstvistelige mål er at få hopperne i fol. Den bedste forudsætning for dette er omhyggelighed både fra vores og fra ejerens side. Vi bryder os ikke om, når vores meget gode drægtighedsstatistik ødelægges af nøl!

Hopperne står stille og roligt i forskellige bokse de få dage, insemineringsforløbet tager. De bliver afprøvet og præsenteret for teaserhingst, som ofte bliver sat i boks ved siden af, for at hoppen kan have hingstekontakt og dermed forbedret chance for opnåelse af drægtighed. Ønsker man sin hest ud, kan der trækkes eller rides på ridebanen. Man bedes venligst ikke longere eller lukke heste løs på ridebanen. Det ødelægger bunden.

Da vi ofte er stærkt booket i højsæsonen, kan det forekomme, at hopper, der ikke er så langt i brunsten, bliver scannet og bedt om at vende tilbage et par dage senere, eller må komme til daglig scanning. Vi prioriterer at have plads til hopper, der er tættest på insemineringstidspunktet. Ligeledes har vi valgt at prioritere vores faste kunder – altså kunder, som har valgt at bruge os til dyrlægearbejde udover reproduktion – således, at disse tildeles faste pladser først.

Opstaldning sker på Kærvej 10, Egebjerg, 8700 Horsens efter aftale. Hopper opstaldes på ejers risiko. I tilfælde af sygdom/tilskadekomst behandles hesten af dyrlæger ved Tvingstrup Dyreklinik. Udgifter hertil afholdes af ejer.

Al fodring foretages på insemineringsstationen. Dvs man skal ikke medbringe eget foder. Hopper bedes møde uden bagsko.

Insemineringsprisen omfatter follikelkontrol i nødvendigt omfang, bestilling af sæd samt inseminering i en given brunstperiode. Ved hormonbehandling for ægløsning i forbindelse med dette betales udelukkende medicinpris. Øvrige behandlinger foretages kun efter aftale med ejer f. eks svaberprøver, efterbehandlinger, Caslichs operation m.v., og ejer afholder udgifter til disse.

Ejer aftaler selv sædkøb med hingsteholder eller repræsentant for denne. Betaling for sæd og forsendelse hidrører ikke under Tvingstrup Dyreklinik. Om sæden ankommer efter bestilling, er ikke underlagt vores ansvar. Vi gør vores yderste for at hjælpe til opklaring af, hvor ikke fremkommen sæd er havnet, men hvis det ikke lykkes at få hoppen insemineret, vil ejeren stadig blive afkrævet den faste insemineringspris, idet hoppen er klargjort med scanninger osv.

Når hoppen er klar til hjemsendelse, kontaktes ejeren, som afhenter den. Vi har desværre ofte ikke plads til opstaldning af hopper, som ikke er i brunst, eller som er færdiginseminerede.

Man bedes selv medbringe nødvendige hjælpere til at læsse sin hest. Skade på inventar i forbindelse med ejers egen håndtering af sin hest udbedres for ejers regning.

Jeg/vi kan kontaktes alle hverdage kl. 8 – 17 på klinikkens nr. 75667200. Der kan også forsøges på min mobil tlf 40279279. Da jeg også passer min almindelige hestepraksis (tænder, røntgen, vac, haltheder osv), vil jeg ikke altid tage min tlf., men forsøg så senere, eller send en sms. Hvis man uopsætteligt ønsker at tale med mig udenfor normal åbningstid angående en pludselig brunstig hoppe, er det en god íde at sende en sms. Så vil jeg vende tilbage hurtigst muligt. Scanninger foregår ofte udenfor arbejdstid efter aftale.

Det bedes venligst respekteret, at stalden er lukket efter kl. 19på hverdage og efter kl. 13 i weekender/helligdage med mindre der er aftalt et senere ankomst- eller afhentningstidspunkt, eller aftalt tid for scanning.

Med venlig hilsen
Vibeke Bjørn Rasmussen, dyrlæge

​Besøg os også på facebook>>​

​Vurderet 4.5 / 5 stjerner på baggrund af 16 anmeldelser på Facebook

Tvingstrup Dyreklinik A/S • Gammel Århusvej 18 • 8700 Horsens • Tel.: (+45) 75 66 72 00 • CVR: 31 57 73 49 • E-mail: tv@tdkl.dk