Kontakt os: 

75 66 72 00

Overvægt hos katte

Sundhedsmæssige konsekvenser og gode råd omkring fodring

Der kommer stadigvæk mere fokus på fodring og ernæring af vores kæledyr, heriblandt katte. Det betyder også at dyrlæger er blevet mere opmærksomme på kattes vægt og de sundhedsmæssige problemer, som overvægt kan medføre. Overvægt er i sig selv ikke en sygdom, men det øger risikoen for udvikling af blandt andet sukkersyge, gigt, urinvejslidelser og hudbetændelser og det er derfor vigtigt at holde sin kat slank.

Faktorer som kan have indvirkning på overvægt

Grundprincippet i overvægt, og regulering af vægten i sin helhed, består af to komponenter; indtaget og forbrændingen af kalorier. Det store spørgsmål er, hvordan man regulerer disse to ting, så katten holder en stabil normalvægt. Der er mange faktorer som kan påvirke kattens stofskifte og vægt. For eksempel neutralisation, sommer- og vinterperioder, samt kattens alder. Disse faktorer skal tages i betragtning, når man forsøger at kontrollere kattens vægt.

Neutralisation (sterilisation og kastration)

Katte som neutraliseres, har højere risiko for at blive overvægtig. Dette skyldes de hormonelle forandringer der sker i forbindelse med fjernelsen af testiklerne eller æggestokkene hos henholdsvis han- og hunkatte. Der er tvivl om, hvorvidt det er selve stofskiftet og fordøjelsen der ændres eller om det er en stigning i kattens appetit, der ofte forårsager overvægt hos neutraliserede katte. Hos neutraliserede katte, ses der ofte også en nedgang i kattens aktivitetsniveau, som derved yderligere disponerer til, at katten bliver overvægtig.

Det er dog ikke svært at holde en neutraliseret kat på sin normalvægt, hvis man har fokus på det. Ved neutralisering af unge katte (< 1 år), anbefales det, at man langsomt begynder at fodre med et foder til voksne katte i stedet for killingefoder. Dette skyldes at der ofte er flere kalorier i killingefoder og at det derfor kan være sværere at styre vægten. I nogle tilfælde, hvor katten er tynd eller selv kan regulere foderindtaget, kan man fortsætte på killingefoder indtil den er omkring 1 år gammel. Det anbefales dog altid at man spørger en af vores sygeplejersker eller dyrlæger til råds, hvis man er i tvivl om, hvilket foder man skal vælge. I slutningen af teksten er et afsnit med gode råd omkring fodring af katte.

Sommer- og vinterperioder

Hos katte som har mulighed for at komme ud, ser man ofte, at de i vinterhalvåret tager på i vægt og ligeledes taber de ekstra kilo når foråret og sommeren kommer. Dette skyldes ofte, at deres aktivitetsniveau nedsættes om vinteren. De tilbringer mere tid indenfor i varmen, og får derfor ikke forbrændt nær så mange kalorier som om sommeren. I dette tilfælde er det ikke foderindtaget der ændres, men derimod forbrændingen på grund af det nedsatte aktivitetsniveau. Hvis kattens vægt påvirkes, burde fodermængden nedsættes i vinterperioden for at holde kattens vægt stabil.

Kattens alder

Jo ældre katte bliver, jo lettere har de ved at tage på. Dette skyldes en kombination af ændringer i stofskiftet og mindre aktivitet. Hos ældre katte sker kroppens processer langsommere end hos yngre katte. Det kan for eksempel være langsommere fordøjelse og heling. Et fald i fordøjelsen, betyder at kaloriebehovet hos katten nedsættes. Ændringen i kroppens processer, kan ydermere forårsage at katten bliver mere træt og bevæger sig mindre, hvilket betyder at de forbrænder færre kalorier på grund af nedsat aktivitet. Disse forandringer sker langsomt og det kan derfor være svært for ejere at opdage den stigende vægt i tide. Man skal derfor være opmærksom på vægten, fx ved de årlige vaccinationer, og sørge for at katten ikke langsomt tager et ½ kg på hvert år. 

Hvordan bedømmes vægten på en kat?

Det kan være svært som ejer at bedømme kattens vægt. Når man skal vurdere om katte er overvægtige, kan de inddeles i 5 grupper, som skitseret på figuren nedenunder. Når katten skal bedømmes, kigger man på katten i profil og ovenfra, samt på ribbenene og haleroden. Hvis katten har en idealvægt, vil ribbenene let kunne mærkes og ikke være dækket af et fedtlag. På haleroden må der gerne være et lille fedtlag, men man skal let kunne mærke halerodsknoglen herunder. Når katten ses i profil, skal man kunne skelne brystkassen fra maven og ovenfra skal katten have talje. 

Figur 3: Skema til bedømmelse af kattes vægt​

Sygdomme som ofte ses hos overvægtige katte

Gigt

Katte er normalt et meget adræt og let dyr og deres knogler og led er bygget til, at katte hopper op og ned fra træer og høje steder. Dog, er der højere risiko for at katten kan udvikle gigt, hvis den i en længere periode af sit liv, er overvægtig. Dette skyldes at led og knogler belastes markant mere, når katten er overvægtig og der stilles højere krav til genopbygningen og reparationen af alle leddenes strukturer. Hvis katten, udover at være overvægtig, også er en ældre kat, ses der, som skrevet tidligere, ændringer i kroppens processer og derfor langsommere heling og genopbyggelse af leddenes strukturer. Dette øger ydermere risikoen for udviklingen af gigt hos katten.

Katte diagnosticeres sjældent med gigt, og dette skyldes at katte sjældent viser tydelige symptomer på det. Det kan skyldes at gigt er en progressiv lidelse og derfor langsomt bliver værre, samt at katte sjældent viser tegn på smerte og sårbarhed. Symptomer på at katten lider af gigt, er oftest at den er mindre villig til at hoppe op i møbler og/eller at katten halter eller går stift efter hvile. For at diagnosticere gigt, er det nødvendigt med en grundig klinisk undersøgelse og en røntgenoptagelse. På røntgenbilleder kan man se graden af forandringerne og derved fastlægge den mest optimale behandling for katten. Behandlingen består oftest af smertestillende medicin og vægtkontrol. Man vil altid forsøge at finde den laveste dosis af den smertestillende medicin, hvor katten er smertedækket. Det betyder at man oftest starter på en høj dosis og langsomt trapper den ned, indtil den laveste dosis findes. Da gigt ikke kan helbredes, vil behandlingen oftest være livslang. Hvis katten er overvægtig, skal den tabe sig og nogle katte kan efter vægttabet undvære smertestillende medicin på grund af den mindre belastning af leddene. 

Sukkersyge​

Sukkersyge skyldes mangel på, eller ophørt effekt af insulin. Hos overvægtige katte, er årsagen til manglen, at de celler som normalt producerer og udskiller insulin ikke længere fungerer. Denne dysfunktion ses når cellerne i en længere periode har været overbelastet. Overbelastningen af cellerne, sker da overvægtige katte ofte har forhøjet blodsukker. Det betyder, at der er et større behov for insulin til at nedbryde og omdanne blodsukkeret. Dette øgede behov udtrætter cellerne, som til sidst stopper med at producere insulin. 

Katte som har sukkersyge, vil ofte tabe sig, på trods af at de indtager samme mængde foder som de plejer. Derudover begynder de at drikke meget

og tilsvarende urinere mere end de plejer. Syge katte vil ofte stoppe med at pleje deres pels og dette ses også ofte hos katte med ukontrolleret
sukkersyge. Uden pelspleje, får kattene en fedtet og strittende pels og kan på sigt begynde at lugte. 

Katte, som bliver diagnosticeret med sukkersyge, skal have livslang behandling med insulin. En del af behandlingen består af korrekt fodring. Det er essentielt for kontrolleringen af blodsukkeret, at katten fodres regelmæssigt og med samme mængde hver dag, da dosis af insulinen er tilpasset hertil. Hos nogle få katte, kan et vægttab betyde at cellerne som producerer og udskiller insulin bliver funktionelle igen og insulinbehandlingen derfor kan seponeres.

Hudproblemer

Overvægtige katte kan, på grund af manglende evne til at rengøre sig selv, få hudproblemer. Når raske katte har pelspleje, spreder de essentielle olier, som sidder på hudoverfladen rundt i pelsen, som derved holdes ren. Overvægtige katte, kan på grund af fedtdepoter på kroppen, have svært ved at
rengøre sig og det øger risikoen for ophobning af bakterier og derved en bakteriel infektion af huden, som fører til hudbetændelse. Man skal derfor holde øje med om katten bliver ved med at rengøre sig og fortsætter med at have en blank pels, som ikke er fedtet. Oftest ses den fedtede pels først øverst
på ryggen og kan spredes langsomt til resten af kroppen.

Urinvejslidelser

Der er lavet studier, som viser at overvægtige katte, har højere risiko for at udvikle urinvejslidelser, såsom blærebetændelse eller krystaller i urinen. Den præcise årsag er ikke klarlagt, men en af teorierne er at overvægtige katte ofte har nedsat aktivitetsniveau og derfor urinerer færre gange i døgnet end katte med normalvægt. Det betyder at blæren tømmes færre gange og at urinen opholder sig længere tid i blæren, hvilket øger risikoen for bakterievækst og derved udvikling af blærebetændelse. 

Fedtlever (hepatisk lipidosis)

Når katte stopper med at spise eller har nedsat appetit, er det oftest et sygdomstegn. Hos katte er ophørt ædelyst yderst alvorligt, da katte hurtigt
udvikler fedtlever (hepatisk lipidosis). Hos overvægtige katte er risikoen markant højere end hos katte med normal vægt, da kroppen, som det første vil forsøge at mobilisere energi ved at nedbryde fedtvæv. Denne nedbrydning forårsager en ophobning af fedtsyrer i leveren og derved udvikling af fedtlever. Skaden på leveren er dog oftest reversibel, hvis katten begynder at spise igen indenfor nogle få dage. Når katten begynder at spise igen, er det vigtigt
at den får et foder, som dækker de ernæringsmæssige behov katte har. 

Ernæring

Katte er udelukkende kødædere, det man på fagsprog kalder strikt carnivorer. Det betyder at katte, til forskel fra hunde, ikke har behov for grøntsager eller frugt, men kan leve udelukkende af kød. Katte kan ikke selv danne vitamin A og taurin, og det er derfor nødvendigt at tilføre dette via foderet. Animalske produkter, såsom kød eller fisk, er det eneste som indeholder vitamin A og taurin, og det er derfor vigtigt at dette er til rådighed i kattens daglige foder. Man skal dog være opmærksom på at vitamin A oplagres i kroppen og tilføres katten store mængder vitamin A, kan dette resultere i en forgiftning. Dette ses oftest kun hos katte, som får store mængder lever som supplement til et fuldfoder.

Taurin er en såkaldt aminosyre og spiller en vigtigt rolle i optagelsen af fedtstoffer fra tarmen. I modsætning til andre dyr, kan katten ikke selv producere nok til at opfylde behovet og det er derfor vigtigt at katten får tilført taurin via dens daglige foder. Taurin findes kun i animalsk væv og ikke i plantemateriale. Som nævnt, kan andre dyr, herunder hunde, selv producere taurin og det er derfor ikke nødvendigt at tilsætte dette til et hundefoder. Det er derfor vigtigt at man ikke fodrer katten med et hundefoder i en længere periode, da katten kan risikere at udvikle taurin-mangel.

Vælger man et fuldfoder af god kvalitet til sin kat, er man sikret at den korrekte mængde af vitaminer og aminosyrer er tilsat og det er normalvis ikke nødvendigt at tilsætte yderligere til foderet. 

Gode råd omkring vægttab

Fodring

Katte indtager ofte kun små portioner foder af gangen og kan spise 15-20 gange fordelt over hele døgnet. Når man forsøger at slanke katten anbefales det derfor, at man fodrer minimum 2 gange dagligt, så det undgås at madskålen er tom i længere tid.

​Hvis katten har tendens til at spise alt foderet hurtigt og madskålen derfor hurtigt bliver tom, kan det være en god ide at benytte en foderbold. Ved brug af foderbold, tager det længere tid for katten at spise foderet og den er derfor aktiveret i længere tid, i forhold til hvis foderet var blevet hældt i madskålen. Dog er det ikke alle katte, som kan finde ud af at bruge en foderbold, men oftest lærer de det hurtigt. Der findes også andre alternativer til foderbolden, hvor katten forhindres i at sluge foderet og i stedet bruger længere tid på at spise.

Aktivering

Vægttabet kan hjælpes på vej ved at aktivere katten. Dette er især vigtigt hos katte som ikke kommer ud. Oftest har såkaldte inde-katte tendens til at blive dovne og har svært ved at aktivere sig selv. Køb derfor nyt legetøj jævnligt, som stimulerer katten til at bevæge sig mere og få mere motion.

Foder

Når katten skal tabe sig, er det optimalt at skifte til et foder med lavere kalorie-indhold end det man normalt fodrer med, altså et såkaldt slankefoder. Hvis katten fodres med et specialfoder ordineret af dyrlægen, anbefales det dog altid at man kontakter klinikken for at sikre at katten må skifte foder. Hvis man ikke benytter sig af et slankefoder når katten skal tabe sig, skal man nedsætte fodermængden af det nuværende foder og nogle katte vil derfor føle sig sultne. Ved brug af slankefoder, får katten stadigvæk en normal mængde foder, men har et lavere kalorieindtag, hvilket modvirker at katten virker sulten. Man skal være opmærksom på at katten får opfyldt sine vitamin- og mineralbehov, hvis man skærer ned i fodermængden på et normalt foder. Ved at fodre med et slankefoder, er det tilpasset et katten får opfyldt vitamin- og mineralbehov, på trods af lavere kalorieindtag.

Skær ned eller stop med at give katten godbidder. Oftest er det godbidderne, som øger kalorie-indtaget markant hos katten, da man som ejer har svært ved at holde øje med hvor mange godbidder katten får. Hvis man ikke ønsker at stoppe med at give katten godbidder, kan man benytte det almindelige foder som godbidder og tage det fra den daglige ration. På den måde kan man styre kalorieindtaget. Ønsker man at godbidderne skiller sig ud fra det daglige foder, er det vigtigt at skære i den daglige ration af tørkost, hvis man giver godbidder ved siden af.

Skulle der være yderligere spørgsmål angående foder og fodring af katte, er man altid velkommen til at kontakte klinikken for råd og vejledning. Selvom det kan være svært at slanke katten, er det bestemt ikke en umulig opgave, så det gælder bare om at klø på og benytte sig af de hjælpemidler man har til rådighed! 

​Besøg os også på facebook>>​

​Vurderet 4.5 / 5 stjerner på baggrund af 16 anmeldelser på Facebook

Tvingstrup Dyreklinik A/S • Gammel Århusvej 18 • 8700 Horsens • Tel.: (+45) 75 66 72 00 • CVR: 31 57 73 49 • E-mail: tv@tdkl.dk