Kontakt os: 

75 66 72 00

Reproduktion hos katte​

Parring, drægtighed og fødsel, samt pleje af killinger efter fødslen

Parring
Hunkatte kommer i løbetid i avlssæsonen, som forløber mellem januar/februar og september/oktober. Ønsker man at læse mere omkring hunkattes løbetider, kan dette findes under emnet af samme navn på hjemmesiden. I løbetidsperioderne vil hunkatten ofte vokalisere mere end normalt og blive meget kælen. Hunkattes vokalisering, kan tiltrække hankatte på lang afstand, hvilket kan føre til slåskampe hankattene imellem, hvis flere tiltrækkes på samme tid. Når hunkatten er i løbetid, vil den acceptere at hankatten parer hende og hunkatten vil tage halen til den ene side. Hankatten bider hunkatten i nakken og holder forbenene omkring hunkattens brystkasse. Selve parringen tager sjældent mere end 30 sekunder, men kan dog vare i ca. 5 minutter. Hunkatte har kun ægløsning, når den parres. I nogle tilfælde, skal katten parres flere gange inden hormonniveauet bliver højt nok til at stimulere frigivelsen af æggene. Hunkatten accepterer ofte parring flere gange, op til 6-7 gange, over 2-4 dage. Dette betyder at en hunkat kan være drægtig med killinger af forskellige fædre i samme drægtighed, hvis parringerne er sket med forskellige hankatte.

Drægtighed
Katte er drægtige i gennemsnitlig 63 dage, men drægtighedens længde kan variere alt efter race, alder af katten og hvor mange kuld katten tidligere har fået.

En sikker metode til at bekræfte drægtighed, er at ultralydsskanne katten. Dette kan gøres fra ca. 4 uger inde i drægtigheden. Fostrenes skelet kan ses på et røntgenbillede fra ca. 6 uger inde i drægtigheden. Ved et røntgenbillede, er der også god mulighed for at se antallet af fostre, medmindre det er et stort kuld, som ligger meget tæt. 

Fodring af den drægtige hunkat

Det anbefales, at man i den sidste tredjedel af drægtigheden fodrer hunkatten med killingefoder. Dette skyldes, at det er i den periode fostrene vokser mest og derfor kræver mest energi fra hunkatten. Ydermere har hunkatten behov for meget energi til mælkeproduktionen når killingerne er født. I et killingefoder er der, udover højt energiniveau, også tilsat den rette mængde kalk, som er vigtig i forbindelse med mælkeproduktionen.​

Det anbefales at foderet står fremme hele tiden, da drægtige katte oftest spiser små portioner flere gange dagligt, på grund af, at fostrene fylder og mavesækken derfor ikke kan fyldes på samme måde som hos ikke-drægtige katte.

Fødsel

Hunkatte er meget følsomme overfor stress i forbindelse med fødslen og hvis der er for meget uro omkring katten, kan fødslen forsinkes. Det første tegn på at katten er ved at gå i fødsel, er at den bliver rastløs og begynder at bygge rede. Nogle katte bliver meget kontaktsøgende og vokaliserende, mens andre kan blive aggressive og søge væk fra ejerne. Når selve fødslen går i gang, tager det ofte 30-60 minutter inden første killing fødes og herefter går der mellem 5-60 minutter mellem hver killing. Moderkagen fødes oftest umiddelbart efter hver killing og hunkatten vil ofte spise moderkagen, hvis ikke den fjernes.

Hvis hunkatten er blevet parret flere gange og æggene derfor er blevet befrugtet med nogle dages mellemrum, kan der ses et ophold i fødslen på 12-24 timer. Man skal dog være opmærksom på, at ophold i fødslen også kan skyldes fødselsproblemer, hvor en killing for eksempel kan sidde fast i fødselsvejen. I sådanne tilfælde, er det vigtigt at dyrlægen kontaktes. Kejsersnit hos katte er dog ikke nær så almindeligt som hos hunde, og fødslen af killingerne forløber, i langt de fleste tilfælde, uproblematisk.

Fødslen kan tage mellem 1 time og 1-2 dage. Varigheden af fødslen afhænger blandt andet af kuldets størrelse. Kuldstørrelsen kan variere meget, men gennemsnitlig får katte 4 killinger per kuld. Kuldstørrelsen er afhængig af kattens race og sundhedstilstand, samt hvor mange kuld den tidligere har fået. Kuldstørrelsen vil oftest øges op til 4. kuld, hvorefter katten ofte vil begynde at få færre killinger i kuldene.

Pleje af killingerne efter fødslen

Diegivning​

Killingerne begynder at søge efter hunkattens mælkekirtler umiddelbart efter de er født. Den første mælk der produceres, kaldes råmælk og har et højt indhold af antistoffer. Råmælken er meget vigtig for killingerne, da der hos katte, kun overføres en ringe mængde antistoffer i fosterstadiet og de derfor primært skal have dem tilført via råmælken. Antistofferne er med til at beskytte killingerne mod sygdomme i ca. tre måneder efter fødslen. Det første stykke tid, dier killingerne omkring 3 gange i timen. Denne hyppighed vil falde, jo ældre killingerne bliver. Mælkeproduktionen stimuleres ved at killingerne masserer mælkekirtlerne med forpoterne, hvorefter mælken vil løbe til og killingerne kan die. Det er vigtigt, at der er ro omkring katten under diegivningen, da hunkatten let kan blive distraheret og afbryde diegivningen og derved minimere killingernes mælke-indtag. 

Rengøring

Når fødslen er overstået, vil hunkatten rengøre killingerne for de sidste rester af fosterhinder. Hunkattens rengøring, vil stimulere killingerne, så de reflektorisk kommer af med afføring og urin og dette vil hun fortsætte med de første par uger. Når killingerne er omkring 4 uger, kan de begynde at benytte en kattebakke og det er ikke længere nødvendigt, at hunkatten stimulerer killingerne. 

Tryghed

Til at starte med, vil hunkatten nødig forlade killingerne i længere tid. Det anbefales derfor at man stiller vand- og madskål relativt tæt på fødselskassen, samt en kattebakke i nærheden, så hunkatten kan holde sig i nærheden det meste af tiden. Killingerne vil de første par uger søge varme hos hunkatten, da de kan have svært ved at holde varmen selv. Den mest optimale temperatur i fødselskassen den første uge, er derfor omkring 30 grader.

Sanserne

Killingerne fødes med lukkede øjne og ører, hvilket betyder at de ikke kan orientere sig ved hjælp af synet og hørelsen. Derimod benytter de sig af lugtesansen til at finde frem til hunkattens mælkekirtler og deres evne til at smage er også udviklet fra fødslen. Killingerne vil begynde at få øjne når de er omkring 10-14 dage. På dette tidspunkt vil de også begynde at kunne høre og derfor bedre orientere sig i deres omgivelser.

Fodring​

Killingerne begynder oftest at spise fast føde når de er omkring 3-4 uger gamle.

Oftest vil killinger fra store kuld starte tidligere end killinger fra små kuld. Dette skyldes at hos de store kuld, kan hunkatten ikke producere nok mælk til at mætte alle killingerne og de har derfor behov for fast føde til at dække de ernæringsmæssige behov. Det er vigtigt at killingerne fodres med et killingefoder af god kvalitet, når de begynder at indtage fast føde. Dette sikrer at de får de næringsstoffer, vitaminer og mineraler de har behov for, til at vokse. Killingerne vil som regel spise omkring 5 måltider fast føde om dagen, hvorfor det anbefales at lade killingefoderet stå fremme, så de kan spise når de har lyst.​

Vækst

Killinger vejer ca. 80-120 g ved fødslen. Fødselsvægten afhænger dog af kattens race, kuldets størrelse, samt hunkattens sundhedstilstand. Forventet tilvækst er omkring 100 gram ugentligt i de første 4 uger. Det anbefales at veje killingerne én gang om ugen, for at sikre at de tager på i vægt. For lav tilvækst, kan være et tegn på at hunkatten ikke producerer nok mælk og at der derfor skal suppleres med modermælkserstatning.​

Loppe- og ormebehandling

Man skal være opmærksom på at killinger ikke kan tåle det samme medicin som voksne katte, og det anbefales derfor altid at konsultere med dyrlægen inden man behandler med loppe-, flåt- og ormemidler.

http://www.catbehaviorassociates.com/flea-control/&ei=7wu0U6DoD8nOygPwn4DAAw&bvm=bv.70138588,d.bGQ&psig=AFQjCNHjgzaQ3DIQ5O20WE4Kk3A-7koZDQ&ust=1404394841595487">​

Det anbefales at killingerne behandles med ormemiddel inden de forlader moderen. Spolorm kan overføres fra hunkatten til killingerne i fosterstadiet og via mælken, når killingerne dier. Det betyder, at selvom killingerne ikke er begyndt at fange mus og fugle, som er den hyppigste årsag til orm hos kat, kan de stadigvæk være smittet med orm. 

Sundhedsundersøgelse og vaccination

I de første uger efter fødslen, er killingen beskyttet mod sygdomme gennem antistoffer overført fra hunkatten.​

Når killingen er 12 uger gammel, begynder antistof-niveauet i blodet at dale og det anbefales derfor at killingen vaccineres første gang på dette tidspunkt. For at killingen skal være fuldt beskyttet mod sygdomme, skal den have endnu en vaccine 4 uger senere, altså når den er omkring 16 uger. Mange opdrættere sørger for at killingen vaccineres første gang, hvorefter de nye ejere skal sørge for at katten bliver revaccineret cirka 4 uger senere. Ud over, at det anbefales at killingen vaccineres, er der også en sikkerhed ved at købe en kat, som har været ved dyrlægen for at blive vaccineret. Ved vaccinationen får killingen et sundhedstjek, som sikrer at katten er sund og rask. Her kigges blandt andet på tænderne, lyttes på hjertet, samt undersøges for om katten har lopper eller øremider. 

Prævention til hunkatten efter fødslen

Ønsker man ikke at hunkatten skal have flere killinger, skal man ret hurtigt efter fødslen overveje hvilken form for prævention man ønsker at benytte, da hunkatte ofte kommer i løbetid igen 4-8 uger efter fødslen. 

Sterilisation

Den permanente, og billigste løsning på længere sigt, er at sterilisere hunkatten. Dette kan gøres 3-4 uger efter fødslen. Der er dog risiko for, at hunkattens mælkeproduktion nedsættes. Det er derfor optimalt at killingerne er begyndt at spise fast føde inden hunkatten steriliseres. Nogle hunkatte kommer i løbetid tidligere end 3 uger efter fødslen. Er dette tilfældet, anbefales det at holde katten indenfor, så den ikke bliver drægtig igen inden sterilisationen. Er katten drægtig, når den skal steriliseres, er det en større operation med flere risici, i forhold til en sterilisation af en ikke-drægtig kat. 

P-piller

Et andet alternativ for at undgå drægtighed, er p-piller. Disse skal påbegyndes inden hunkatten igen kommer i løbetid, hvilket vil sige indenfor de første par uger efter fødslen. Der er også her risiko for at mælkeproduktionen nedsættes. Der er visse risici ved at behandle med p-piller, såsom øget risiko for brystkræft, livmoderbetændelse, samt sukkersyge, og det anbefales derfor altid sterilisation, hvis man ikke ønsker at katten skal have flere killinger. 

Killingerne flytter hjemmefra

Ifølge lovgivningen, må killingerne først tages fra hunkatten når disse er 12 uger gamle. Dette skyldes at når killingerne er imellem 8 og 12 uger vil hunkatten begynde at afvise dem, hvilket udvikler killingerne til at blive selvstændige katte. Tages killingerne for tidligt fra hunkatten, er der risiko for at killingens adfærd ikke er færdigudviklet og risikoen for urenlighed og adfærdsproblemer øges. 

​Besøg os også på facebook>>​

​Vurderet 4.5 / 5 stjerner på baggrund af 16 anmeldelser på Facebook

Tvingstrup Dyreklinik A/S • Gammel Århusvej 18 • 8700 Horsens • Tel.: (+45) 75 66 72 00 • CVR: 31 57 73 49 • E-mail: tv@tdkl.dk