Ring til os på

75 66 72 00

Skriv til os på

TV@TDKL.DK​​

KASTRERING AF HUND VED OPERATION

​En hanhund har til tider en adfærd, som ikke er særlig forenelig med den måde, vi holder hund på - nemlig et dyr, der optages som familiemedlem og er bosiddende i huset sammen med os. Kønsmodenhed indtræder ved 6 - 8 måneders alderen.

De naturlige drifter hos en hanhund udtrykkes ofte i dens ønske om at være flokfører. Denne dominanstrang kan til tider bevirke skader på mennesker og andre hunde i form af bid og slagsmål. Ligeledes vil det være naturligt for en hanhund at strejfe efter tæver i løbetid og forsøge at parre sig med disse. 

Indimellem går parringsforsøgene måske også ud over møbler eller endda ens gæster! Hunden kan eventuelt lette ben op af ting og vægge for at afmærke territorium. 

Den stærke kønsdrift kan være svær at styre uden utallige skænderier med hunden. Den bliver ofte skældt ud af grunde den egentlig ikke helt forstår.

Ved kastrering af hund opnår man ofte en langt mere afbalanceret hund, som bedre kan tilpasse sig livsvilkårene i en familie til glæde for alle. Som brugshund har man ofte en hund med større koncentrationsevne og vilje til at klare stillede opgaver.

Vi tilbyder kastrering af hund på vores klinik i Horsens, som er let tilgængelig fra blandt andet Juelsminde, Odder, Skanderborg og omegn.

​Information om kemisk kastration

"Kastration" af hormonel vej kan vælges som et engangsforsøg ved adfærdsmodulering - altså for at se om det virker! 

Vedligeholdelse af hormoninjektioner kan udelukkende ske ved hyppige og høje doser. Det giver for mange uønskede bivirkninger og er i længden en dyr metode.

SÅDAN FOREGÅR KASTRERING AF HUND HOS OS

​Kastrering af hund kan foretages efter kønsmodenhedens indtræden. Proceduren for kastration er på Tvingstrup Dyrehospital følgende:

På den aftalte dag indlægges hunden om morgenen mellem kl. 7 - 9. Den skal møde fastende fra midnat, men må gerne få vand. Operationen foretages om formiddagen, og hunden er klar til hjemsendelse samme eftermiddag.

Efter operationen behandles hunden med antibiotika og smertestillende medicin. Ofte er den stadig påvirket af bedøvelsen ved hjemkomsten, men vil normalt allerede dagen efter være normal og helt frisk.

​Hunden er syet i huden med suturer, der skal kontrolleres ca. 10 dage efter.

Hvad koster kastrering af hund?

​Vores pris på kastrering af hund ligger på mellem 1.650 kr. og 2.200 afhængigt af, hvor meget hunden vejer. Du kan læse mere om vores priser her.

Kontakt os og hør mere eller bestil tid på telefon 75 66 72 00 eller e-mail tv@tdkl.dk.

Hanhund efter kastration.​

Følg os på Facebook​

​​Er altid super glad og tilfreds med meget søde og meget kompetente dyrlæger samt assistenter.

Deres nye Scanner er helt fantastisk og man kan scanne drægtige tæver allerede på dag 18 og men kan se meget mere end man kunne med de gamle scannere

DET ER SÅ VILDT !!

- Lisa, ejer til Dobbermann 3 år

​Super behandling vær gang, er kommet der både med katte og vores hund. Få altid super god behandling og alle aftaler bliver altid overholdt

- Rene, ejer af både hund og kat

​​​Jeg har haft en rigtig go oplevelse.Da min kat duffi,begyndte at humpe og trække det ene ben op hele tiden,hun fik konstateret gigt,og skulle skifte fodder og ha kosttilskud, og jeg vil bare sige, at vis man elsker dine dyr og vil dem det bedste,så lyt til det,når dyrlægen siger i skal skifte fodder, duffi har ingen gener haft siden hun skiftede fodder . Tak Tvingstrup

- Susanne, ejer af fire katte

​​Min chihuahua blev idag tilset af en rigtig sød og omsorgsfuld kvindelig dyrlæge, hun tog sig tid og det var på mine og hundens præmisser.. tusind tak for god behandlin.

​- Sara, ejer af Chihuahua 8 år

​Vurderet 4.4 / 5 stjerner på baggrund af 79 anmeldelser på Facebook

Tvingstrup Dyreklinik A/S • Gammel Århusvej 18 • 8700 Horsens • Tel.: (+45) 75 66 72 00 • CVR: 31 57 73 49 • E-mail: tv@tdkl.dk