Resorptive læsioner - en skjult smerte​

Mange katte går rundt med tandpine hver dag uden at vise det. En af de mest almindelige årsager er resorptive læsioner (tidligere kaldet FORL) – en smertefuld tilstand, som over 50 % af alle katte over 5 år får på et tidspunkt i deres liv.

Hos os møder vi ofte katteejere, der bliver overraskede over diagnosen – for katten har ”virket helt normal”. Det er helt naturligt. Katte skjuler nemlig smerte instinktivt.

Jo tidligere vi opdager tandproblemer, desto bedre kan vi hjælpe din kat til et sundt, smertefrit liv.

Hvad er resorptive læsioner – og hvorfor gør de så ondt?

Resorptive læsioner er en proces, hvor kattens egen krop begynder at nedbryde deler af tanden. Det starter ofte ved tandhalsen og bevæger sig indad. Når tandens struktur nedbrydes, eksponeres nerver – og det er meget smertefuldt.

Tilstanden bliver kun værre med tiden og kan ikke gå væk af sig selv.

Tegn du kan holde øje med derhjemme

Selv små ændringer i kattens adfærd kan være tegn på tandproblemer. Kontakt os gerne, hvis du oplever:

  • Din kat tygger anderledes eller taber foderet

  • Præference for blød kost

  • Nedsat appetit

  • Øget savlen

  • Dårlig ånde

  • Rødme ved tandkødet

  • Mindre legelyst eller generel ændret adfærd

Sådan stiller vi diagnosen

For at opdage resorptive læsioner skal katten i let bedøvelse, så vi kan undersøge tænderne grundigt og tage tandrøntgen af hele munden. Mange læsioner kan kun ses på røntgen og ville ellers blive overset.

Hos os får du en grundig, tryg undersøgelse, og vi gennemgår altid røntgenbillederne med dig bagefter, så du ved præcis, hvad vi har fundet.

Behandling – den bedste hjælp du kan give din kat

Der findes desværre ingen måde at stoppe en resorptive læsioner på. Hvis en tand er angrebet, er den eneste skånsomme og effektive behandling tandekstraktion (bortoperation af den syge tand)

Det lyder måske voldsomt, men katte kommer sig hurtigt og får en markant forbedret livskvalitet. Mange begynder at spise bedre og blive mere aktive allerede få dage efter.

Du hjælper faktisk din kat af med en konstant, skjult smerte.

Kan man forebygge det?

Selvom sygdommen ikke kan forebygges 100 %, kan vi reducere risikoen og opdage problemer tidligt:

  • Årlige tandtjek

  • Tandrøntgen, især hos katte over 5 år

  • Regelmæssig tandpleje derhjemme

  • Kontrolbesøg, hvis katten tidligere har haft læsioner

Tidlig opdagelse betyder mindre smerte og hurtigere behandling.

Det siger vores kunder​

Se mange flere anmeldelser på Google

​​Er altid super glad og tilfreds med meget søde og meget kompetente dyrlæger samt assistenter.

​​

Deres nye Scanner er helt fantastisk og man kan scanne drægtige tæver allerede på dag 18 og men kan se meget mere end man kunne med de gamle scannere. DET ER SÅ VILDT !!

Lisa, ejer til Dobbermann 3 år

Jeg har haft en rigtig go oplevelse. Da min kat Duffi, begyndte at humpe og trække det ene ben op hele tiden, hun fik konstateret gigt, og skulle skifte foder og ha kosttilskud, og jeg vil bare sige, at vis man elsker dine dyr og vil dem det bedste, så lyt til det, når dyrlægen siger i skal skifte foder, Duffi har ingen gener haft siden hun skiftede foder.

Tak Tvingstrup.

Susanne, ejer af fire katte

​Super behandling vær gang, er kommet der både med katte og vores hund.

Få altid super god behandling og alle aftaler bliver altid overholdt.​

Rene, ejer af både hund og kat

​​Min chihuahua blev i dag tilset af en rigtig sød og omsorgsfuld kvindelig dyrlæge, hun tog sig tid og det var på mine og hundens præmisser. Tusind tak for god behandling.

Sara, ejer af Chihuahua 8 år

Vurderet 4.5 / 5 stjerner på baggrund af over 240 anmeldelser på Google

Kontakt os

TVINGSTRUP DYREKLINIK A/S

Gl. Århusvej 18, 8700 Horsens

Telefon: 75 66 72 00

E-mail: tv@tdkl.dk

Online booking: Bestil tid